Når kalenderen runder oktober, begynder forfaldet. Det har ikke den store betydning, hvis man er byboer, men har man slået sig ned på landet, er man ikke i tvivl. Træerne smider bladene, buskene bliver gennemsigtige, og landskabet afslører alt det, som sommeren var så venlig at skjule for os.
For bag de nu afpillede buskadser og hække dukker nabolagets skjulte skatte op i løbet af efteråret. Rustne harver, plove fra før årtusindskiftet og en faldefærdig, grå Massey Ferguson, der for længst burde have været overdraget til skrothandleren, materialiserer sig i landskabet. Gamle Opel Kadetter uden hjul står ikke længere i skjul bag urt og busk, og bunker af halvrådne træpaller og glemte brændestakke vidner om uafsluttede projekter fra forne tider.
Bag de nu afpillede buskadser og hække dukker nabolagets skjulte skatte op i løbet af efteråret
Sommeren var med andre ord en illusion. Den fik en rodebutik til at ligne en hyggelig, landlig idyl. Nu står det hele og skriger: 'Her bor vi, og ja, vi har muligvis en plov fra 1953 stående bag garagen, men den er go' at have - man kan aldrig vide ...'Så er der blæsten, der ikke nøjes med at gå frisk over Limfjordens vande, men opererer over hele kongeriget. Vinden hyler i træerne, der nu kun består af grene, som ser ud, som om de rækker ud efter et kram eller i det mindste en smule medfølelse. Fuglene er rejst. De har set skriften på væggen og forladt os til fordel for varmere himmelstrøg, og selv er vi tvunget til at sidde indenfor og græmme os over udsigten. Tilbage er kun kragerne, der sidder derude på hegnspælene som dommere i deres gråsorte kapper og ser ud, som om de overvejer, om straffen skal lyde på livstid, eller menneskeheden skal slippe med en midlertidig vinterfodlænke.
Hvis eventyret om Den grimme ælling var foregået om vinteren, ville H.C. Andersen nok ikke have påstået, at 'Der var så dejligt ude på landet ...', men valgt et andet adverbium til at beskrive stemningen. Men nu ser det heldigvis ud til at hjælpe på det. I weekenden var det næsten lunt, solen tittede frem, og fuglene kvidrede om kap. Foråret ligger på spring, som de siger i England, og inden vi får set os om, er det sommer i Danmark med marker i gyldne nuancer, køerne tygger drøv, kåben kastes væk, og grønne hække skåner os for den deprimerende udsigt til altings forgængelighed. Selv den mest bedagede bondegård ser hyggelig og charmerende ud i solskin, når bilvragene igen er skjult bag frodige grene, og den gamle plov drukner i al grønheden.
Det er kun et par måneder endnu, at vi har brug for varm kakao og uldne sokker, og vi, der bor på landet, vil glemme alt om, hvordan vi kom igennem vinterens grimme og grumme kalamiteter, når foråret og sommeren gør det hele lidt mere lysegrønt og tilgiveligt.
Dagens tip: det hedder ikke 'nysgerrig på ...', men 'nysgerrig efter at vide ...'.
Jeg bliver næsten melankolsk af dette fine vinterbillede i gråtoner. Men så glæder jeg mig over, at plænen ikke skal klippes, og at vi har nogle stedsegrønne vækster, som skjuler året rundt. Man kan også trække sydpå, når man hører vinterens stemme. Ikke at her er rigtig sommerligt, men man glæder sig over FORSKELLEN. Og imens rydder snemanden fortovet efter behov, til foråret melder sig og giver billedet farver igen.
I januar 2025 opholdt jeg mig nogle dage i blogejerens kommune (Hundested var basen), hvilket inkluderede et smut til sammenkomst i Torup. Jeg kan godt genkende noget af beskrivelsen. Nuvel, sneen er ikke medtaget i dette causeri over 1. og 4. kvartal, om end ej savnet. Og mørket nedbremser også for mange (ikke kommentatoren) energi og livslyst.
Denne uge 11/2025 kan minde om ”Foråret så sagte kommer” (Kaj Munk). Det bliver lysere og lysere, meteorologisk betinget, desværre ikke politisk.
@Eric: Du har ret. Hvis man er lidt mindre magelig end mig, kan man snyde meteorologerne ved at pakke sine sydfrugter og stikke af. Når man så oven i købet har et snerydningsabonnement, der befrier en for de sure vinterpligter, må det være den rene svir :-)
I øvrigt skinner solen også i dag uden for mit vindue, så ingen klagesang i dag.
@Erik Hulegaard: Jeg havde lykkeligt glemt sneen, men den betragter jeg som et lyspunkt i en grå årstid. Tilsvarende opmuntringer savner man ganske rigtigt på det politiske plan.
Tak for at minde om Kaj Munks Foråret så sagte kommer. Lad os til gengæld glemme John Steinbecks Vort mismods vinter.
Hehe, du får det til at lyde som om du bor midt i en dansk version af Klondyke ... men det gør du vel næppe 🙂
Bortset fra det, så er jeg også lige nu stornyder af det indtrufne forår. Det kan dog endnu sagtens vise sig at være midlertidigt, men på et eller andet tidspunkt bliver det ægte.
@Ellen: 'Hyperbolae adjuvant intelligentiam', som man siger, hvis man ikke bryder sig om at sige 'overdrivelse fremmer forståelsen' med risiko for at lyde banal. Der er også nogle, der påstår, at overdrivelse fremmer forråelsen, men det håber jeg ikke er sket. Jeg skrev jo faktisk indlægget af ren og skær begejstring over, at lyset har vist sig for enden af tunnelen. Lad os håbe på, at de højere magter er kommet ind i en god gænge.