i virkeligheden er dette indlæg en uge for sent på den, for Seersucker Thursday var sidste torsdag. Seersucker er det, min mor kaldte bæk og bølge – altså bomuldsstof, der består af skiftevis glatte og rynkede striber – og Seersucker Thursday blev indført af den republikanske senator Trent Lott fra Mississippi i 1996, som ville bringe 'a little Southern charm to the Capitol' for at minde Senatet om, hvordan senatorer klædte sig, før aircondition blev udbredt i 1950'erne. S.Res. 254 – Senate Resolution nummer 254 – erklærede i år 12. juni 2025 for National Seersucker Day og udpeger derudover hver torsdag efter denne dato og frem til sidste torsdag i august 2025 som Seersucker Thursday. Og den 12. juni gjorde senatorerne, som resolutionen og traditionen foreskriver: de iførte sig deres seersucker-jakkesæt, og begivenheden blev fejret med en officiel fotosession ved Ohio-uret kl. 12.30 ET.
Hvad er vel mere rebelsk end at troppe op til forelæsning på Princeton iført tøj, som normalt gartnere og isbude går i?
Ordet seersucker kommer fra det persiske shir o shekar, der betyder 'mælk og sukker'– en poetisk henvisning til stoffets struktur. Seersucker kom til Europa via handelsruterne, og britiske kolonister gjorde det hurtigt til en del af uniformeringen i varme egne som Indien og Caribien. Stoffet var perfekt til klimaet: det krævede hverken strygning eller svedabsorberende hjælpemidler. Det kunne overleve tropisk fugtighed og britisk arrogance på én gang. I USA blev seersucker for alvor allemandseje i det 19. århundrede, især blandt arbejderklassen i sydstaterne. Det var billigt, slidstærkt og køligt i sommervarmen – tøj til arbejdsbrug, ikke til en modeopvisning.Men i 1920'erne begyndte unge mænd fra Ivy League-universiteterne at tage seersucker til sig. For præcis som med nutidens normcore og Crocs var det netop det, at stoffet var lavstatus, der gjorde det cool. Hvad er vel mere rebelsk end at troppe op til forelæsning på Princeton iført tøj, som normalt gartnere og isbude går i? I de følgende årtier holdt seersucker sit indtog i kongressen. Især i sydstaterne blev det nærmest en politisk uniform. Hver sommer kunne man se senatorer og advokater i Washington D.C. skridte omkring i deres lyseblå- og hvidstribede jakkesæt, som var de netop steget ud af en Tennessee Williams-forestilling med bourbon i hånden og sved på panden. Seersucker var ikke længere bare praktisk, det var kulturel identitet, og Seersucker Thursday blev institueret.
Efter en slumrende periode fik seersucker sit comeback i det 21. århundrede. Hipsterkulturen elskede det, fordi det var retro og rynket. Designere begyndte at lege med farver, snit og mønstre. Pludselig kunne man få seersucker i pink, grøn, lavendel – og i skinny fit.
Som enhver ved, er den danske sommer lunefuld og kan veksle mellem 14 og 27 grader, regnbyger og hedebølge på en eftermiddag
I Danmark kom stoffet snigende ad mere diskrete veje. Først som lidt eksotisk sommertøj i 60'erne og 70'erne, hvor charterturisme og international inspiration fik danskerne til at tage nye materialer til sig. Men det er især i de senere år, at seersucker har gjort et seriøst comeback – ikke bare som praktisk sommertøj, men som et stilvalg med personlighed. Som enhver ved, er den danske sommer lunefuld og kan veksle mellem 14 og 27 grader, regnbyger og hedebølge på en eftermiddag. Seersucker er som skabt til det skiftende vejr. Det er åndbart, tørrer hurtigt, og det ser ud, som det skal – også når det bliver krøllet. Det passer perfekt til skandinavisk uhøjtidelighed – og i modsætning til meget andet sommertøj holder det stilen, selv efter en picnic, en lur i græsset og en byge over Søerne.Men der må være en grænse – et komplet jakkesæt i seersucker kræver sin mand! Jeg har alligevel ingen aktuelle planer om at blive senator i USA, og det er nok heller ikke sandsynligt, at jeg bliver inviteret til sommerbryllup i Toscana foreløbig. Så jeg nøjes med jakken.
I en efterhånden fjern fortid dannede jeg en del år par med en absolut præsentabel kvinde, der i sine yngre år havde gået mannequin i udvalgte øjeblikke. Hun forsøgte ofte at fortælle (belære?) mig om det tekstile område. ”Bæk og bølge” erindres, herunder (vistnok?) bomuldstypens velegnethed under varme klimaforhold. "Seersucker" blev vist ikke nævnt. - DMI har netop meldt om sommervarme fra uge 28, så der vil ”Bæk og bølge” (samt hør m.m.) være velegnet, ifald ens garderobe besidder eksempler (en skjorte haves).
Blogindlæggets eksempel på anvendelse i skikkelse af den afdøde skuespiller Gregory Peck gav mig andre associationer. Omtalte film så jeg to gange. Emnet ”at ødelægge uskyldigheden” er jo interessant. Den maskuline type Gregory Peck havde/har ofte meget succes hos det smukke køn. En nutidig pendant er den amerikansk-tyske skuespiller Walter Sittler.
Naturligvis har den klassiske gentleman alias blogejeren et eksemplar klar til det rette klima. Og – indrømmet – jeg ville nok have sprunget emnet over, ifald det var præsenteret i f.eks. Euroman, men derimod fangede det grundet den sublime omsorg for beskrivelse, som bloggen sædvanligvis serverer. Tak for info!
Jeg har haft beklædningsgenstande i bæk og bølge, men jeg var ikke klar over, at mænd kunne få jakkesæt eller skjorter af stoffet.
Hvorfor dog ikke, kan man man så med rette spørge, men indtil nu er jeg nok automatisk gået ud fra, at det udelukkende var en dame-ting, fordi min far ikke har haft noget tøj lavet af det stof.
Det er ret smart, at man kan sove i sit jakkesæt uden det ser ud som om man har sovet i det - i modsætning til fx hørstoffer, som er helt umulige i den retning. Hør ser ud som om man har sovet i det, når man har haft det på i fem minutter - uden overhovedet at have bevæget sig!
@Erik Hulegaard: Tak for overbærenheden. Jeg forestillede mig ikke, at indlægget blev en bestseller, men en smule nørderi må være bloggerens privilegium. I øvrigt er jeg godt tilfreds med, at det lykkedes at skrive noget med relation til USA uden at komme ind på den politiske situation eller nævne overhovedets navn.
Med skam at melde kendte jeg ikke Walter Sittler før nu, selv om han hører hjemme i vores aldersklasse. Tak for hirisontudvidelsen.
@Ellen: Det skal indrømmes, at seersucker er en smule til den lapsede side, og danske mænd har altid være dybt forankrede i mulden på det punkt. Ikke desto mindre er stoffet som sagt både praktisk og behageligt for alle køn.
Nej, hør er ikke ligefrem krølfrit. Til gengæld er det accepteret, ja nærmest påkrævet, at herretøj af hør er krøllet. Hvis hørjakken ser alt for glat ud, har man stemplet sig selv som amatør i den snobbistiske klasse. Og man kommer ikke udenom, at hør har en usædvanlig flot tekstur, krøller eller ej.