Det er sommer i Danmark. Man hører det, før man ser det: en dyb brummen fra en motor, der lyder som en blanding af en løve i brunst og en hårdt trængt espressomaskine. Og dér kommer han, den grå- eller hvidhårede mand med Ray-Ban-briller, opsmøgede ærmer og en selvtilfreds mine, der stråler om kap med bilens lak. Det er en åben sportsvogn, som regel rød, sommetider stilfuldt mørkegrøn – eller som ejerne fortrækker at kalde det: British racing green.
Sportsvognen er et symbol. Det handler om sex – eller illusionen om sex appeal. Et råb om opmærksomhed i et livsstadium, hvor kroppen siger 'tag det nu roligt, mand', men egoet råber 'jeg kan skam endnu!' – en mobil midtlivskrise med læderindtræk og dobbelt Weber-karburator. For sølvrævene er sportsvognen en slags omvendt rollator, en protest mod tidens tand og tyngdekraftens tyranni.
For sølvrævene er sportsvognen en slags omvendt rollator, en protest mod tidens tand og tyngdekraftens tyranni
Det er ikke fordi, de nødvendigvis tror, at bilen får kvinderne til at falde om af begær. Det er mere subtilt end som så; den fortæller, at de har styr på deres liv, deres investeringer og deres prostata. Det hele går selvfølgelig fløjten, hvis de forsøger at understrege det ved at personliggøre nummerpladen med noget i retning af 'COOLDAD' eller 'BO$$MAN', men det er de fleste godt klar over.Man kunne også argumentere for, at det handler om frihed – om vinden i håret, eller det der er tilbage af det. Men ulemperne er åbenlyse. Når man er i 20'erne, kan vind i håret være en charmerende detalje, men er man 60 eller derover, er udbyttet som regel kun hold i nakken og rindende øjne. Desuden er den sparsomme pigmentering på issen ikke skabt til sommersol i åbent landskab. Med hensyn til lydniveauet overdøver motoren både en eventuel passager og førerens egen tinnitus. Og pladsen? Der er jo knap nok plads til pilleæsken med ugeinddeling i bagagerummet, og hvor er vi så henne? Når man kører i en bil, der brænder benzin af som et sankthansbål, kan klimaaftrykket også dårligt retfærdiggøres med en biobrændstofmærkat. Endelig er det værd at overveje, hvordan omverdenen ser på det hele: det er fifty-fifty, om man bliver mødt med beundring eller rullende øjne.
Måske er der alligevel et par fordele – ud over følelsen af frihed, der dukker op sekundet før myggen rammer en fortand med 130 km/t. En åben sportsvogn kan være en drøm fra ungdommen, et kunstværk, et mekanisk frirum, hvor man kan mærke vejen og glemme alderen et øjeblik. Og nogle kvinder – og mænd – bliver da stadig fascineret af en velholdt mand med benzin i blodet og selvtillid nok til at køre rundt uden tag og undskyldninger for sig selv. Et vidnesbyrd om succes, om livserfaring og en lille smule frygt for forfald. Eller måske snarere en fornægtelse af livets naturlige gang.
Men også meget menneskeligt. Og lidt rørende.
I vores matriarkalske tidsalder (provokerende påstand..) kan ens indre visualiserings evner komme på stressramt overarbejde, når sølvræven (altså ikke den, som forrige generationers kvinder af det bedre borgerskab brugte lejlighedsvis) i hunkøn version kører på scoretur i ”det nordsjællandske reservat”, eller helst gerne tæt på den gamle Strandvej i den østlige eller nordlige version, efter at have releaset Cabrioleten fra Q-park Illum. Et fremtidsscenarie – ingenlunde!
Et sådant syn, multipliceret med x faktor, kan med statsgaranti ses ved Den Franske Riviera (især Monaco), ifald man har behov for at opleve (såvel kvinder som) mænd flashe deres rigdom i cylinderversion. Jeg har nogle gange reflekteret over, hvad parkeringstjenere mon tænker i deres inderste, medens den aldrende, måske arteriosklerotiske og/eller semidemente, bilejer efterfølgende begiver sig videre i sit livs indre tomhed til næste kalenderkryds.
Afslutningsvis nogle sundhedsrelaterede kommentarer: ”En mobil midtlivskrise med læderindtræk”, ”omvendt rollator” og ”pladsen til pilleæsken med ugeinddeling i bagagerummet”. - En person med ungdommelig hårfarve kunne på et nanosekund blive sølvhåret…..af grin! – Super godt ramt!
@Erik Hulegaard: Ja, jeg kunne lige så godt have kastet mig over det oversete feminine modstykke til den klassiske sølvræv på tur i sportsvogn, hvor Chanel-duften overdøver benzindampene, og hvor cabrioletkørslen langs Strandvejen sagtens kunne være et forsøg på at kombinere stil, sol og strategi.
En ode til parkeringstjenerne ved Rivieraen ville også være på sin plads. De må stå som moderne stoikere, mens livets store karneval ruller forbi dem med nedslået keleche.
Tak, det glæder mig, hvis indlægget kunne bidrage til underholdningen!
Det var herligt at læse din humoristiske beskrivelse af halvgamle mænds potensforlængere. Lidt medlidende, lidt latterliggørende, lidt ... ja, rørende ... som du skriver.
For kvinders vedkommende er det nok mest påklædningen, der må stå for skud, når de prøver at finde ungdommens kilde. Også lidt håret. Det er kun pænt med langt hår til kvinder over 50-60 år, hvis de sætter det op. Er det løsthængende, er det ikke godt, og de kommer snarere til at se ældre ud end de er, hvilket helt sikkert ikke var meningen.
Hvorfor har så mange så svært ved at stå ved den alder, de nu engang har? Det kan da i virkeligheden være ret ligegyldigt.
Jeg kom engang til at udtrykke mig på en måde, så vedkommende fik opfattelsen af, at jeg var ti år ældre end tilfældet var, hvilket fik manden til at kigge beundrende på mig og sige, at jeg søreme holdt mig godt. Hmmm, tænkte jeg, det er da det man skal: Lyve sig ældre og få komplimenter ... jeg har dog ikke praktiseret det siden 😁
Gad vide hvad du siger om motorcyklerne :-) For vi er en del af den gruppe og elsker at tage på langtur på motorcykel. Man ser og sanser meget mere end i en lukket bil. Og vi har ofte drøftet om motorcyklen en dag skal erstattes af en åben bil. Vi får se
Tak for dine humoristisk ordbeskrivelse. Jeg klukker af grin indimellem, også i forrige indlæg, selv om der er nok at blive deprimeret af.
@Ellen: Det er da en genial idé at lyve sig ældre for at få ros – det er jo nærmest at jonglere udi (selv)bedragets ædle kunst!
Ja, hvor mænd ofte vælger motorstøj og lædersæder som ungdomseliksir, er kvinders forsøg mere tekstilorienterede – eller hårbårne, som du beskriver. Modne kvinder i for ungt tøj gør dem også ældre i mine øjne, ligesom langt, løshængende hår kan gøre det. Det sidste synes jeg nu afhænger af hårets beskaffenhed og indehaverskens kreative evner/æstetiske sans.
Men ellers handler det hele vel i sidste ende om at holde fast i følelsen af stadig at være på vej i stedet for allerede at være fremme.
@Lene: Tak for din kommentar. Ja, motorcyklerne, dem har jeg med fuldt overlæg undladt at nævne … måske fordi jeg slet ikke tør lægge mig ud med bikersegmentet :) I øvrigt har jeg aldrig selv turdet sætte mig op på motorcykel, men det er en anden historie.
Men I har jo fat i noget vigtigt. På motorcykel er man i verden på en anden måde – vinden, vejret, landskabet. Det er ikke kun transport, det er sanseoplevelse og frihedsfølelse. Hvor sportsvognen kan ligne et statement, virker motorcyklen mere som et valg for oplevelsens skyld. Man kan jo slet ikke se, hvor gammel en motorcyklist er, når han/hun er i fuldt ornat.
Og hvem ved – måske bliver den åbne bil bare det naturlige kompromis, når knæene begynder at knirke, og hjelmen føles som et overgreb mod frisuren.
Dejligt at høre, at du har klukket – det er den bedste form for feedback, man kan få. Tak!