Der var engang, hvor man kunne læse en roman på en weekend. Hvor sideantallet holdt sig omkring 200, og hvor man ikke nødvendigvis fik skoliose af at bære bogen hjem fra biblioteket. Men noget er sket. Romanen er vokset. Ikke bare i ambition og fortællestruktur, men i rent fysisk omfang. Det er, som om romanerne bliver større, længere og mere langtrukne, ikke nødvendigvis dybere.
At træde ind i en boghandel – altså en af dem, der stadig lever af at sælge bøger og ikke legetøj og andet løsøre – føles til tider som at besøge et byggemarked. De litterære mursten står stablet side om side, klar til at blive båret hjem, hvor de med fordel kan bruges som dørstoppere, hvis ikke man når at læse dem. Forfattere skriver nu 400, 500 og sommetider 800 sider, og man kunne få den tanke, at der foregår en gedulgt, ustoppelig konkurrrence om, hvem der kan producere flest sider.
Det er, som om romanerne bliver større, længere og mere langtrukne, ikke nødvendigvis dybere
Men det kan også være, at det slet ikke er forfatterene, der er skurkene. Måske er det i virkeligheden læserne, der er skyld i tendensen. Vi er vant til tv-serier på otte sæsoner, podcasts i 36 afsnit og true crime-dokumentarer, der folder en enkelt sag ud over ti timer. Vores kultur hungrer efter dybde og detaljer – eller snarere illusionen om det. Og hvad er mere overbevisende end en bog med udsigt til mange timers underholdende eller nervepirrende selskab? Måske spiller det også ind, at redaktørerne ikke længere blander sig så meget. Tidligere blev manuskripter skåret kraftigt ned af redaktørerne. I dag har mange forfattere større frihed (og i nogle tilfælde større stjernestatus), og redaktørerne er mindre tilbøjelige til at korte i teksterne. Når først en forfatter har opnået succes, får teksten måske lov at stå næsten uredigeret – som et monument over friheden til at grifle løs.Spørgsmålet er, om større uden videre er ensbetydende med bedre? Mister romanen sin præcision, når den får lov til at brede sig som en løbsk soufflé? For ikke at tale om læserens oplevelse: Er det virkelig nødvendigt, at en roman skal være et projekt snarere end en fornøjelse?
For mange år siden lovede jeg mig selv, at jeg ville læse mindst én roman om ugen. Men det kniber efterhånden med at holde det. Der udgives alt for få romaner, der siger alt på 150 sider. Hvor hvert ord er vejet, og hvor man ikke behøver et bogmærke på størrelse med et skærebræt. Måske er det en form for nostalgi. Eller også er det bare et udtryk for, at jeg af aldersmæssige årsager er begyndt at skele for meget til kalender og mulig udløbsdato. Altså min egen.
Interessant iagttagelse. Jeg har ikke bemærket det, da jeg kun sjældent læser helt nye bøger, men jeg tror dig gerne, og dine årsagsforklaringer lyder også fornuftige.
Det er fortsat en kunst at (for)fatte sig i korthed.
Det er med ”murstensbøger” som med (for mange) lange møder. Det kan opleves u-l-i-d-e-l-i-g-t. I den universitære verden kunne det overvejes at genindføre ”filosofikum”, dog skiftet ud med emnet ”Koncentrat”. Mangen en akademisk uddannet politiker (i vore dage forekommer i et skræmmende flertal) er så lange i spyttet, at ens egen hals snører sig sammen.
Begrebet ”fordybelse” har fået en helt ny relevans i bogverden. Man(d) vover den påstand, at denne egenskab er mest kultiveret hos det smukke køn, der har majoriseret bogens verden. ”Beviset” kan opleves massivt på enhver bogmesse.
Blogejerens indlæg forekommer at have en relativ tilskåret tekstmængde. Denne kommentar ”nøjes” som regel også med max. 3 delafsnit. Det sidste skal indeholde en anerkendelse af indlæggets velgørende substans. Begreber som "skoliose" og ”hypertension” og ”sidste salgsdato” skal forebygges, hvis muligt. 😉
Tidligere tiders murstensromaners omfang kunne også, både i antal og volumen, være ret voldsomt, men jeg vil ikke anfægte, at der er flere i dag, og jeg har nok lidt svært ved at vurdere det, da jeg ikke har læst papirbøger i vel efterhånden 13-14 år, og på en iPad eller Kindle vejer 200 og 1000 sider lige meget. Selvfølgelig er jeg længere om at læse flere sider, men det tænker jeg ikke så meget over, hvis det er en god bog. Hvis ikke, bliver den ikke læst færdig.
E-bøger er genialt - jeg læser aldrig om dagen, men ofte mens John sover, og han nyder, at der ikke er en sengelampe tændt. Papirbøger kan falde tungt ned på en, når man lige pludselig sover, mens en elektronisk enhed sover fem minutter efter jeg gør det - og jeg ligger altid på siden med min e-bog, så jeg slår mig ikke på den 😴
Jeg er enig i, at større ikke nødvendigvis er bedre, for hvor er der egentlig mange, der bruger for mange ord.
Men sådan har det nu også altid været, synes jeg - fx gør Tolkien det... ham har jeg efter flere forsøg opgivet at læse.
@Eric: I sandhedens interesse skynder jeg mig at tilføje, at indlægget udelukkende bygger på fornemmelser og antagelser – jeg har ikke skygge af dokumentation af henvise til. Amerikanske romaner har altid – som det ligger til folkeslaget – været ordrige, men jeg er temmelig sikker på, at jeg har ret, hvad angår dansk skønlitteratur i almindeligehed. Der er selvfølgelig enkelte undtagelser, som fx Helle Helle, der har fundet sig til rette i den modsatte grøft.
@Erik Hulegaard: Jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre det kort, emnet taget i betragtning :)
Der er ingen tvivl om, at det er kvinderne, der fører an i den skønlitterære læserskare. En normaldansker af hankøn læser kun bøger, der handler om krig og penge, hvis han overhovedet læser (en let generalisering kan ikke udelukkes).
Med hensyn til sidste salgsdato er den tilsyneladende udeladt som følge af en forglemmelse. Jeg har ledt forgæves overalt på emballagen.
@Ellen: Jeg skulle nok have præciseret, at det først og fremmest var dansk litteratur, jeg havde i tankerne. Som nævnt i svaret til Eric har amerikanere aldrig sparet på ordene, hverken mundtligt eller skriftligt.
Jeg er selv blevet afhængig af e-bøger af de samme grunde, som du nævner, og det ærgrer mig, når jeg somme tider får lyst til at læse en roman af ældre dato, og den ikke findes i e-udgave. Samtidig må jeg indrømme, at der også er noget tilfredsstillende ved at bladre i en fysisk bog og kunne strege under og skrive noter i den uden videre. Det er noget mere besværligt med en e-bog.