SKET I UGE 28

DIT OG DAT:

  • Antallet af danskere, der lader sig vaccinere mod TBE fra flåtbid, er eksploderet. Folk, der ikke har sat deres ben i en skov siden 1998, har fået 3 TBE-stik 'for en sikkerheds skyld' og nægter at køre i bus gennem Birkerød uden fuld vaccination. Men de tager gerne på ferie i Thailand uden myggebalsam.
  • I søndags fyldte Dalai Lama 90, og Kina frygtede, at han ville benytte dagen til at annoncere en plan for Tibets løsrivelse fra Kina. Efterretningstjenesten dechifrerede hans horoskop, som viste sig at være en opdateret madplan. Festens højdepunkt var en ny version af 'Happy Birthday' på klangskåle.
  • Ringo Starr fejrede 85 års fødselsdag og satser nu på en ny karriere som countrysanger – en genre, der som han selv har overlevet både disco og decimalreformen. Vi venter spændt på at høre det Johnny Cash-inspirerede hit 'Drove the Yellow Submarine Into a Burning Ring of Fire'.
  • Regeringen har aftalt med partierne, at fiskerne slipper for CO₂-afgift indtil 2029. Begrundelsen er, at det er vigtigt med tid til omstilling. Præcis som når man får 4 år til at finde ud af, at man faktisk ikke gider sortere affald alligevel.
  • Kronprins Christian er indsat som regent, fordi kong Frederik er fløjet til Wimbledon for at se tennis. Danmark ledes altså i i øjeblikket af en teenager, men ingen grund til panik! Han har gået på Herlufsholm og ved alt om magt og konsekvens.
  • DR er blevet kritiseret for at lade Mette Frederiksen få indflydelse på 'Den store juniorbagedyst', som hun medvirkede i. Hun skulle have krævet, at alle børnene fik udleveret én stor blegrød dej, som de kollektivt skulle ælte frem til en bæredygtig løsning. En deltager blev diskvalificeret for at forsøge sig med individuel glasur.
  • Lofoten har ikke plads til flere turister. Ryperne bygger reder i parkeringsautomaterne, og en lokal fisker fangede i går en makrel og en selfie-stick i ét kast.
  • DR har optaget Harald Toksværd på sit talenthold. Han er især kendt for at fejre dødsfald blandt dem, han er uenig med. Endelig lidt kant i public service – det minder om at hyre en bedemand, der samtidig sælger fyrværkeri.
  • På en auktion i Paris blev Jane Birkins gamle håndtaske solgt for 64 milioner. Den er alle pengene værd, fordi den ikke bare er en taske – den er et kulturelt manifest, en tidskapsel, en sart duft af fransk storhed og eksistentiel eyeliner.
  • Bob Dylan – levende legende og mumlende metafor – giver koncert i Royal Arena til oktober. Billetterne sælges efter princippet: Først til mølle, sidst til at forstå noget. Publikum opfordres til at medbringe høreapparater, hermeneutisk tekstanalyse og stoisk tålmodighed.
* * *
LÆST:
Jonas T. Bengtsson: Rødovre Blues
Roman, 2025
Socialrealisme ligger almindeligvis ikke højt på min hitliste, men fortællingen fik mig på krogen. En blanding af sørgmunterhed, bid og empati. Man følger fire mennesker i krise, som kæmper videre trods alt, og historien rummer sort humor og indre monologer, der gør tunge temaer tilgængelige og nærværende. Den realistiske tone kan virke hård, men bliver blødt op af opløftende øjeblikke.

* * *
SET:
Living
Britisk drama, 2022 – Max
Gendigtning af Akira Kurosawas film Ikiru. Foregår i 1953 i efterkrigstidens London: Den hengemte embedsmand Mr. Williams (Bill Nighy) opdager, at han har uhelbredelig mavekræft. Han er stivnet som menneske i det bureaukrati, han er en del af – han eksisterer, men lever ikke. Konfrontationen med døden bliver hans vej tilbage til livet. Det modsatte af en actionfilm, der sætter tålmodigheden på prøve, men man bliver hængende på grund af Bil Nighy, der er forbløffende nuanceret i sin skildring af aldring og erkendelse.
Instruktion: Oliver Hermanus
Se trailer

Mildred Pierce
Amerikansk miniserie, 5 episoder, 2011 – Max
Baseret på James M. Cains roman fra 1941. Serien foregår under den amerikanske depression i 1930'erne og følger hovedpersonen Mildred, en husmor i Californien, der bliver skilt og må klare sig selv og sine børn i en økonomisk kriseramt tid. Efter at have forladt sin utro mand, begynder Mildred fra bunden – først som servitrice, senere som ejer af sin egen succesfulde restaurant. Hun er stolt, arbejdsom og opsat på at sikre sine to døtre, især den ældste, Veda, en bedre fremtid. Men det tætteste forhold i serien – mellem mor og datter – udvikler sig til at blive destruktivt. Veda er manipulerende, egoistisk og fyldt med foragt for sin mors ufashionable liv. Mildred bliver fanget i et net af ambition, skyld og kærlighed, som langsomt driver hende mod et personligt sammenbrud. Der er virkelig tale om psykologisk drama. Kate Winslets præstation som Mildred Pierce er gribende. Hun har modtaget Golden Globe og en Primetime Emmy for rollen.
Instruktion: Todd Haynes
Se trailer

* * *
I ØVRIGT:
Instagram: #therealtorstenjansen.
Torsten Jansen er DR's tidligere USA-korrespondent og udlandschef på TV Avisen, kulturattaché på Danmarks ambassade i Washington D.C. og nuværende partner i public affairs-bureauet LEAD Agency. Han betegner sig selv som USA-nørd og er værd at følge på Instagram, hvor han leverer korte, indsigtsfulde analyser af situationen i USA.

Artikel på dr.dk: Hvordan kan man sælge en håndtaske for 64 millioner?
Historien om Jane Birkins Hermès-taske og auktionen over den i Paris.

* * *

Kategori: ,,,,,. Bookmark permalink.

4 svar på SKET I UGE 28

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Jerners ugentlige Big Beatiful Blooming af kulturelle a la carte retter sætter som altid de retrospektive tanker i gear:

    Enhver republikaner kan blive beroliget af, at den unge royale vikar med Herlufsholmsk baggrund bestyrer nøglen til (også) Ordenskapitlet, så knaphulsbegejstrede socialdemokrater fortsat har muligheder.

    Apropos socialdemokrater vil en del nok protestere over titlen ”Rødovre Blues” i en af den københavnske vestegnskommuners højborge, hvor borgertilfredsheden (har selv boet der nogle år) er i top, især når det knap 60-årige indkøbsmekka Rødovre Centrum frekventeres, dog mangler – selv i udsalgstiden – damehåndtasker til 64 mio. kr.

    Selv ville den – også i ophidset tilstand – nedbremsede britiske skuespiller Bill Nighby (samme årgang som kommentatoren) sukke ved en sådan varemangel, men samtidig i sin indre biograf med maskulint stolebetræk mindes den tre år ældre, nu desværre afdøde, madame Birkins fysiske kompetencer.

    ”Kompetencer” kan også siges om den nuværende partner i LEAD Agency, der aktuelt er på en sviptur til en kontroversiel ø, hvor selv spisepindene skal anvendes som forsvarsvåben i forbindelse med at en prædestineret alvorlig begivenhed vil indtræffe inden 2049.

  2. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Iagttagelsen om den royale nøglebærer i Ordenskapitlet og hans dannelsesrejse fra Herlufsholm til hoffet sætter uden tvivl refleksionerne i gang – især hos dem, der måtte finde visse træk ved institutionel kontinuitet både tryghedsskabende og en kende grinagtig.

    'Rødovre Blues' som titel kan måske virke stødende for dem med lokal stolthed i behold – men miljøerne i romanen ville man formentlig kunne finde i en hvilken som helst kommunen på Vestegnen. Forfatteren er vokset op i Brøndby, der støder op til Rødovre, og det er nok forklaringen på, at netop denne kommune er valgt.

    Den fine reference til Bill Nighy og madame Birkin trækker tråde mellem refleksion og følsomhed, og med det afsluttende blik på Torsten Jansens ekskursion til en Taiwan, hvor selv spisepinde kan bruges strategisk, mærker man alvoren tone frem bag den underholdende kommentar, der balancerer elegant mellem satire og politisk nuancering.

  3. Ellen skriver:

    Igen skarpt og alligevel stærkt underholdende!
    Jeg vil dog sige til prins Christians forsvar (jeg er ikke republikaner 🙂), at han kun nåede at gå på Herlufsholm i et år, inden han blev taget ud igen pga. al balladen på skolen.
    Det er godt nok nogle dybe film, du ser. Der kan jeg ikke være med, men foretrækker de mere overfladiske krimier. Så snart det bliver psykologiske dramaer, er jeg stået af.

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Jeg ved godt, at prins Christian kun gik på Herlufsholm i et år, men i satire er der altså ikke plads til nuancer :) Og selv om du ikke er republikaner, er det så alligevel ikke absurd, at en teenager vikarierer for kongen?

    Jeg ser alle slags film – ikke engang romantiske komedier går jeg af vejen for, men tilfældet ville altså, at det blev de lidt tungere i denne uge.

Skriv en kommentar