Som en, der undertiden spiser ude på forskellige restauranter med hver deres særpræg, kan jeg konstatere, at mange af dem i hvert fald har én ting tilfælles: En dankortterminal, der er programmeret til at stille spørgsmålet: 'Vil du tilføje drikkepenge?'

Jeg giver heller ikke kassedamen i supermarkedet drikkepenge for at scanne mine køkkenruller korrekt

Og hver gang, jeg ser opfordringen på displayet, tænker jeg: 'Hvorfor skulle jeg det?' Det er Danmark – velfærdsstatens højborg – hvor drikkepenge officielt blev sendt på pension i 1969. Tjenerne er dækket af overenskomster og fagforeninger, og de får løn. En rigtig løn med feriepenge og pension og det hele. Så hvad er det præcis, jeg skal betale ekstra for? At tjeneren ikke var direkte ubehøvlet eller spildte sovsen ned i skødet på mig? Terminalen forsøger oven i købet at gøre mig til et bedre menneske ved at foreslå '10%?', '15%?' '20%?' Hvorfor ikke 100% og en skriftlig undskyldning for at eksistere? Og så 'tilføje'. Hvorfor står der ikke bare: 'Gi' noget!'

Jeg vælger med andre ord konsekvent nej-knappen, da der nu ikke er mulighed for at trykke 'Nej, tværtimod!', og jeg ser stort på, om tjeneren eventuelt synes, jeg er en fedtsyl. Jeg giver heller ikke kassedamen i supermarkedet drikkepenge for at scanne mine køkkenruller korrekt eller propper en hundredelap ned i brystlommen på værkføreren, når jeg henter min bil fra service. Og jeg har stadig til gode at høre nogen fortælle om dengang, de gik ind i en skotøjsforretning, prøvede et par Birkenstock-sandaler, blev hjulpet til at finde den rigtige størrelse, hvorefter ekspedienten spurgte: 'Vil du give 10% ekstra, fordi jeg ikke rullede med øjnene, da du bad om størrelse 47 i pink?'

Restauranterne er ikke alene om uskikken. Man kommer også ud for det, hvis man vover sig ind på en hip café, der emmer af havremælk og valgfri sirup og bestiller en kop kaffe til 58 kroner.

Men faktisk sker det en sjælden gang, at tjenere eller baristaer slår tiggerifunktionen fra, inden de rækker terminalen frem, fordi de åbenbart selv finder det pinligt. Dem får man jo næsten lyst til at give drikkepenge.

I øvrigt: Hvor ender de drikkepenge egentlig?