En af de mange tv-serier, jeg ikke fik set, da de blev sendt, har jeg nu takket være DRs generøse genudsendelsesservice fået chancen for at føje til mit cv.
Den opvakte læser vil allerede have gættet, at det drejer sig om Unge Morse, eller som den rettelig hedder på originalsproget: Endeavour.
Der er tale om en serie, der trodser alle moderne krimiregler ved at tage sig utrolig god tid, mens den diverterer med mord, mysterier og Morses evigt ulykkelige kærlighedsliv, som hans elskede grammofonplader må kompensere for. I en tid, hvor man er vant til at få mordgåder serveret i hold-på-hat-og-briller-tempo, vælger Endeavour en mere aristokratisk tilgang: her skal enhver detalje studeres, analyseres og helst krydres med en latinsk frase, inden vi så meget som nærmer os en opklaring.
Morse er en mand af ubegribeligt høje standarder. Han er ikke bare en fremragende politimand, han er også et moralsk fyrtårn af en kaliber, der ville give Moder Teresa mindreværdskomplekser Der er aldrig en genvej, aldrig en smutvej, aldrig en anelse pragmatisme i Morses verden, kun den ubønhørlige søgen efter sandheden, uanset hvor ubelejlig eller akademisk udfordrende den måtte være. Hvis man tror, at han nogensinde har snydt i en krydsogtværs, må man tro om igen.
Her skal enhver detalje studeres, analyseres og helst krydres med en latinsk frase, inden vi så meget som nærmer os en opklaring
Den unge Morses baggrund er heller ikke ligefrem realistisk. Han har studeret på universitetet i Oxford, men droppede ud på grund af et ulykkeligt kærlighedsforhold – dog ikke før han nåede at tilegne sig en altomfattende viden om latin, græsk, oldtidshistorie, litteratur og klassisk musik. Man må undre sig over, hvordan han har haft tid til at lære at opklare mord, når han tilsyneladende har brugt det meste af sit liv på at memorere Verdis samlede værker og diskutere Pindars lyrik.Når Morse ikke er optaget af at dechifrere latinske citater eller forklare, hvorfor en særlig obskur operaarie er nøglen til mordmysteriet, er han travlt beskæftiget med at have et ulykkeligt kærlighedsliv. Især forholdet – eller mangel på samme – til Joan Thursday, hans chefs datter, er en tragikomisk affære. Man fornemmer kemien mellem dem, men alligevel formår Morse at brænde sig selv af gang på gang med sin underspillede, kejtede facon. Man ville ønske, at han bare én gang i sit liv tog chancen og inviterede Joan ud uden at ligne en mand, der lige har opdaget en ridse i sin nyindkøbte indspilning af Faurés Requiem, Opus 48 med Academy of St. Martin in the Fields under ledelse af Sir Neville Marriner.
Et mord bliver ikke opklaret på under halvanden time, og handlingen er så labyrintisk og fortænkt, at Sherlock Holmes ville have bedt om en Panodil. Når afsløringen endelig kommer, ærgrer man sig over, at man ikke fik taget de doktorgrader i arkitektur, teologi og astrofysik, som ville have sat en i stand til at regne ud, hvem skurken var.
Men bortset fra det, er Endeavour en af de mest charmerende og eksklusive krimiserier, der findes for anglofile nostalgikere som mig, der er vokset op i 60’erne, hvor handlingen foregår. For selv om tempoet er adstadigt og plottene til tider næsten uforståelige, formår serien at skabe en atmosfære, man ikke kan undgå at blive suget ind i. I sidste ende er det vel det, en god krimi skal kunne: få os til at glemme vores egne bekymringer for en stund og fordybe os i en verden, hvor mordgåder opklares med stil, intelligens og – nå ja, en velvalgt latinsk frase.
Genudsendelsesprojektet er nået til sæson 5, hvor den unge Morse desværre har fået overskæg. Så nu kan han vist godt glemme alt om at score hende Joan.
Dagens tip: lad være med at sige 'jeg hører, hvad du siger', medmindre der bliver ytret tvivl om det.
Jeg har ikke set serien med den unge Morse, men nu er jeg fristet. Jeg så serien med den originale og noget ældre Morse og blev så begejstret, at jeg købte alle Dexters Morse-bøger.
Ud fra din beskrivelse lyder det, som om den yngre Morse i højere grad end den ældre finder mordgådernes løsninger med brug af sin klassiske dannelse, men det får vise sig.
Et spørgsmål brænder sig på: Har den yngre allerede fået den røde Jaguar, eller får han først råd til den senere?
@Anonym: Min beskrivelse er selvfølgelig overdrevet, og bortset fra skuespillerne er der ikke den store forskel på de to Morse-serier. Unge Morse foregår i en anden tid, hvor Morse kører rundt i sin chefs sorte Jaguar Mk I, forgængeren for den gamle Morses røde Jaguar Mk II. I det seneste afsnit, som blev vist i lørdags, er den unge Morse blevet overflyttet til ordenspolitiet som en slags landbetjent, hvor han må nøjes med en beskeden Austin/Morris 1100.
P.S. Vil du røbe, hvem du er – eventuelt bare som pseudonym? Hvis der er flere anonyme, er det meget rart at vide, hvem man korresponderer med :-)
Eric alias anonym. Jeg ved ikke lige, hvordan det smuttede.
@Eric: OK, tak :-)
Jeg er i gang med at se Unge Morse for anden gang fra ende til anden. Og må sige, at den serie er noget af de bedste, jeg har set på krimi-tv-serie-området. Dog med nogen konkurrence fra de to, noget anderledes serier: Vera (netop afluttet) og Shetland (af samme forfatter: Ann Cleves).
Og selv om det er anden gang, jeg fornøjer mig med Unge Morse, så opdager jeg stadigvæk fascinerende detaljer i fortællingen.
Når Unge Morse er en så fortræffelig detektiv, så skyldes det helt klart hans baggrund som uddannet på det klassiske engelske universitet. Hans opklaring af mordgåder er som intellektuelle granskninger af obskure klassiske tekster. Hans sandhedssøgen er den forliste videnskabsmands helligste opgave og pligt.
Og så ville jeg meget gerne høre serie-manuskript-forfatterne fortælle om deres arbejde med plot og fortælling. Magen til sublim sans for uigennemskuelig kompleksitet og historisk korrekt detaljerigdom skal man sgu lede længe efter. De forfattere må være afdankede Cambridge- eller Oxford-studerende som Endeavour selv...
Jeg forstår så udmærket blogejerens anglofile nostalgi, som jeg i nogen grad (stadigvæk) deler. For åbent digitalt tæppe må jeg med en irriterende subjektivitet erkende, at castingen af Shaun Evans som den unge Morse ikke falder i min smag. ”Faderfiguren” Roger Allam er dog godkendt.
Medens Endeavour Theme · L'Orchestra Cinematique · by australske Barrington Pheloung spiller I baggrunden, mindes jeg med inderlig glæde såvel den alt for tidlig afdøde John Thaw (1942-2002) i den ”rigtige hovedrolle” og hans daværende ofte velvalgte medspillere (især nogle repræsentanter fra det smukke køn) i den historiske universitetsby Oxford, som enhver anglofil bør besøge mindst en gang i livet.
Adderende hyggede jeg mig ofte ved at spotte forfatteren Colin Dexter (1930-2017) dukke op i diverse statistroller, om end han på sine senere år var tydeligt præget af sin diabetes.
Bogen ”The World of Inspector Morse”, A Complete A-Z Reference For The Morse Enthusiast, ISBN 0-7522-2117-5, samler den gamle produktion på god måde. Købt i Oxford (eller også Politikens engelske bogsektion, huskes ej) og genses aktuelt.
@capac: Tak for den nøgterne analyse, som jeg kun kan tilslutte mig. Du har sikkert ret i din antagelse om manuskriptforfatternes baggrund – måske har de endda nået at erhverve sig en master's degree som Colin Dexter, der mærkeligt nok selv dimitterede fra Cambridge, ikke Oxford.
@Erik Hulegaard: Det tog også mig lidt tid at vænne mig til den unge Morses fremtoning, men mon ikke den splejsede Shaun Evans med sin nærmest generte attitude er valgt som en effektiv kontrast til bulderbassen Roger Allam?
The World of Inspector Morse lyder spændende. Den vil sikkert også interessere kommentator capac.
The World of Inspector Morse. Tja. Efter at have set Endeavour forsøgte jeg mig med den gamle Morse. Det lykkedes mig ikke at komme igennem den. Den forekommer mig at være - hvad skal jeg sige uden at genere alle seriens fans - lidt gammeldags på den ufede måde (som unge sikkert ville sige).
Og apropos gamle Morse, så har tit tænkt, at den unge akademikersnude Endeavour i stedet for sine forkrampede forsøg på at komme ind i varmen hos (pun unattended) den smækre Joan Thursday skulle have kastet sig over den anderledes skarpe og forførende Dorothea Frazil der jo spilles af gamle Morses (John Thaws) datter Abigail - og gør det aldeles fortræffeligt. - Nå, men det var vist et lidt for mandschauvinistisk (bruges det ord mere?) sidespring (pun...).
Un-intended skulle der vist have stået...
@capac: Mit filmotek omfatter også et komplet bokssæt med Inspector Morse, som jeg heller ikke kom helt igennem, da jeg anskaffede mig det, uden at jeg husker grunden. Jeg havde faktisk en plan om at gå i krig med den gamle Morse, når Endeavour engang slutter, men nu ved jeg ikke rigtig efter at have læst din kommentar. Vi må se.
Jeg har noteret mig Abigail Thaws efternavn på rulleteksterne, og tænkte at det nok var et tilfælde, men der var det altså ikke. Men mon ikke Endeavour finder Dorothea Frazil en kende for gammel til ham, selv om aldersforskel i princippet er blevet underordnet i den slags anliggender? Det var jo en anden tid, som man siger ...
Jeg er 100 % enig. Endeavour er langt bedre end serien med den gamle Morse, men mon ikke det delvis skyldes det store spring i indspilningstidspunkterne?
Jeg er også enig med Capac i, at Shetland og Vera er gode, britiske serier, som begge har holdt os fangen i alle afsnit, vi har kunnet finde på BritBox. Denne streamingtjeneste er ikke helt up to date, men vi kan godt tåle at være et par sæsoner bagud. Hvis man er til engelske serier af forskellig art, er BritBox at anbefale.
Jeg kan i øvrigt dermed også anbefale serierne Annika og Unforgotten, begge med Nicola Walker. Den sidste ved jeg ikke om DR har sendt, for vi ser som sagt alle britiske serier over BritBox, men Annika er jeg næsten sikker på har været vist på dansk tv. Hun skal forestille at have norske rødder, og hun drager i hvert afsnit en eller anden sammenligning/parallel til den nordiske mytologi.
@Ellen: Jeg er stor fan af Nicola Walker og sluger alt, hvad DR viser med hende - næsten. Formen i Annika, hvor hun taler direkte til kameraet, kunne jeg ikke vænne mig til. Til gengæld har jeg nydt The Split (eller Skilsmisseadvokaterne) i fulde drag. Det er ikke en krimi, men spændingen mangler ikke.
Shetland er som skræddersyet til mine smagsløg. Derimod har jeg ikke set Vera endnu, bortset fra en enkelt episode, men den er godkendt :-)