På et tidspunkt her under coronakrisen var det ikke muligt at gå på biblioteket, men sådan er det heldigvis ikke længere. I det seneste par måneder har jeg været på biblioteket meget oftere, end jeg var før krisen, for selv om man kan komme langt med de forskellige bogstreamingstjenester, er man fortabt, hvis man skal have fat i en bog, der har mere end et par år på bagen.
Men biblioteker er ikke, hvad de har været. Da jeg gik i skole, spillede kommunebiblioteket en altafgørende rolle i min tilværelse. Det var længe før internettets tid, men det var ingen sag at finde det, man skulle bruge. Bøgerne stod nemlig i alfabetisk orden eller var inddelt i grupper efter et sindrigt princip, der går under den koncise og mundrette betegnelse universaldecimalklassifikationssystemet DK5.
Næ, i min tid stod bøgerne på snorlige rækker i reoler langs diskrete, gulbrune vægge, så man lige kunne gå hen og fiske dem ud ...
Sådan er det faktisk stadigvæk, men bøgerne er ikke sådan at finde længere. Man kunne fristes til at tro, at det skyldes mangelfuld uddannelse af påpladssætterne, som måske ikke er godt nok hjemme i alfabetet. Men det er ikke tilfældet. Jeg ved det, fordi jeg havde en drøm i nat, som fik mig til at forstå hvorfor.I drømmen kom jeg til at lægge øre til en ordveksling mellem en bibliotekar og en af medhjælperne en dag, hvor jeg havde opgivet at finde en bestemt bog og derfor havde stillet mig op ved skranken i håb om at blive opdaget på et eller andet tidspunkt.
Jeg citerer efter hukommelsen:
MEDHJÆLPER: - Nu er jeg færdig med at sætte bøgerne på plads.Som sagt, jeg citerer efter hukommelsen, og der kan være smuttet et par nuancer, men under alle omstændigheder må det være et utaknemmeligt job at være bibliotekar og hele tiden skulle servicere lånere, der ikke kan finde Fifty Shades of Grey, Da Vinci Mysteriet eller Nicklas Bendtners erindringer. Ikke fordi de er udlånt, men fordi de er sporløst forsvundet i en af de nye, kreative opstillinger, hvor A efterfølges af Q, som danner en farvestrålende, labyrintisk blindgyde sammen med Biografier og Gruppe 43.97.
BIBLIOTEKAR: - Jamen så kan du jo sådan set godt... hov! Du har vel ikke sat dem i NORMAL alfabetisk orden? På den måde kan enhver idiot jo finde dem. Det kommer du til at gøre om! Prøv at sætte romanerne i alfabetisk orden efter det stjernetegn, forlæggerens tante er født i, og fagbøgerne vil jeg gerne have anbragt i nummerorden efter, hvad de vejer i engelske pund. Ellers ender jeg jo med at blive helt overflødig!
Næ, i min tid stod bøgerne på snorlige rækker i reoler langs diskrete, gulbrune vægge, så man kunne gå lige hen og fiske dem ud ti sekunder efter, at man havde fundet dem i kartoteket. Men nogen må have ment, at det virkede for biblioteksagtigt, og lånerne fik måske også for lidt motion. Derfor fandt man på at indrette bibliotekerne, så de fremstår som en mellemting mellem et orienteringsløb og blå, grøn og rød stue i børnehaven skråt overfor.
Kunne man forestille sig.
Retfærdigvis skal det siges, at de nye, internetbaserede kartotekssystemer slår de gamle papirkartoteker med flere hyldemeter – når computerne ikke er optaget af unge medborgere med omvendte kasketter, der er ved at tjekke nye profiler på Tinder.
Og således bliver biblioteksbesøget en EVENT, hvor man kan gå på opdagelse i bøgernes verden og føle sig taknemmelig over, at der overhovedet er fysiske biblioteker tilbage.
Som du dog kan sige det.
Men du ved vel, at en af bibliotekets allervigtigste opgaver, er at gøre biblioteket til en inspirerende og øjenåbnende oplevelse for alle de borgere der ikke kommer der. Det private erhvervslivs mål om stadig flere kunder og mere omsætning har desværre også rodfæstet sig hos statslige og kommunale ledere.
I andre må bare følge med på karrusselturen ...
Den dybt imponerende voluminøse og detaljerede drøm lover godt for fremtidige refererede emner fra det område, hvor vi efter sigende tilbringer cirka 1/3 af vores tid.
Selv har jeg de seneste mange år tilbragt ganske meget tid på danske (og udenlandske) biblioteker (og arkiver) og kan mageligt forstå din fascination af dette koncept, der i disse år grundet "moderne tilgang" ofte bliver omsluttet af begrebet "kulturcenter". I min lille vestfynske by hedder det inden længe "Multitek".
Drømmmetydning siges at være en helt særlig disciplin, så.... ;-)
@Eric Bentzen: Du har ret, vi skal være glade for, at der trods alt stadig findes fysiske biblioteker, og alle 'forlystelserne' kan man jo gå uden om. Bare det ikke ender med at bibliotekaren må sidde og sælge turpas.
@Benedicte: Spøg til side. Jeg har ikke noget imod, at bibliotekerne er blevet mere indbydende at besøge, men jeg bryder mig virkelig ikke om, at de samtidig skal fungere som kombineret ungdomsklub og varmestue.
Da vores lokale bibliotek for et par år siden fik ubetjente åbningstider, vidste jeg selvfølgelig godt, at det først og fremmest var for at spare personale og penge, men man kunne også vælge at se det som en fremragende service og en rørende tillid til publikum. Men der gik ikke længe, før biblioteket var plaget af hærværk, fordi der ikke var noget opsyn.
I øvrigt forekommer der også helt uhørte episoder i den betjente åbningstid. Jeg husker engang, da en ung mand begyndte at smide rundt med inventaret, og bibliotekaren til sidst på en meget håndfast og resolut måde måtte smide ham ud. Det var for resten dig, og tak for det:)
Jeg håber ikke, at det nogen sinde bliver nødvendigt at lade judo eller aikido indgå i bibliotekaruddannelsen.
@Erik Hulegaard: Ja, man skal passe på, hvad man fortæller andre om sine drømme. Det er heller ikke altid, man ønsker, at de går i opfyldelse.
Hoveddøren til det lokale bibliotek i dag er www.bibliotek.dk. Her finder man, hvad man skal bruge, bestiller det og får en email, når det står til afhentning (i et simpelt nummersystem: 001, 002 osv.).
Den nye tid fjerner selvfølgelig de gamle glæder ved at bruge tiden langs hylderne. Herunder glæden ved at støde på lektyre, man ikke anede, man skulle læse. Eller glæden ved at side ved den velassorterede avis- ,tidsskrift- og bladsektion, hvor man sagtens kunne fordrive en eftermiddag. Men bibliotekerne er stadigvæk uundværlige.
@capac: Så sandt, som det er skrevet. Men det er der desværre alt for mange populistiske politikere, der ikke har forstået.
Jeg går alt for sjældent rundt og kigger på biblioteket mere, men gør som capac og bestiller hjemme ved computeren. Men jeg må da udforske denne mulighed for underholdning, du fortæller om :-)
@Madame: God fornøjelse!
Holddaop! Jeg kan godt lide dine drømmebilleder ... de er vældig illustrative :-)
Jeg er glad for at se, at Ditte så dit indlæg, og endnu mere glad for, at du åbenbart har oplevet hende træde i karakter. Herligt :-)
Jeg har ikke været på et [fysisk] bibliotek siden jeg jobstoppede for syv år siden, og så vidt jeg kan se, er jeg heller ikke gået glip af særlig meget.
@Ellen: Jeg ved ikke, om man kan tillade sig det i disse tider, men jeg har lyst til at sige, at Benedicte viste sig som et mandfolk!
Tak, til både Ellen og Uffe - det er ikke tit jeg ‘slår til’, men det sker ;-)
Og kommentaren er helt i orden med mig. Du er sikkert også et udmærket kvindfolk ind imellem!
@Benedicte: Tak, jeg tager det som en kompliment :)