Mens de fleste, jeg kender, har siddet hjemme hele ferien og græmmedes over, at de ikke har kunnet komme ud at flyve og fare, som de plejer, har jeg brugt sommeren på at rejse Jorden rundt med tog i ro og mag.
Det eneste sted i verden, jeg ikke har kørt i tog det sidste par måneder er vist på lokalbanen mellem Skævinge og Ølsted
Jeg har rejst i al slags vejr på de hårdeste træsæder og de blødeste læderhynder, jeg har klapret tænder i en sibirisk togvogn og svedt tran i et bumletog i Congo, kørt tværs over Andesbjergene, den canadiske vildmark og den australske ødemark, passeret broen over floden Kwai, kigget ned i svimlende dybe slugter og siddet og kukkeluret i det mørke intet, mens jeg har raslet gennem kilometerlange bjergtunneler, og jeg har suset fra syd til nord og vest til øst i Den Opgående Sols Land i et højhastighedstog med 320 kilometer i timen. På en ildelugtende togstation i Nordvietnam har jeg fået serveret den værste hundeæde, man kan forestille sig, og på skinnerne i Sydafrika har jeg indtaget det mest udsøgte måltid med udsigten til smukke, blankpolerede, gyldenbrune træpaneler i noget, der mindede om et femstjernet hotel på hjul. Det eneste sted i verden, jeg ikke har kørt i tog det sidste par måneder er vist på lokalbanen mellem Skævinge og Ølsted.Jeg har oplevet mere, end jeg nogen sinde har gjort på en ferie, hvor jeg selv har haft alt besværet
Men jeg har også haft behageligt og entusiastisk selskab på mine Ekstreme togrejser. Tognørden Chris Tarrant, der har været min rejsefører, hopper også jævnligt af toget undervejs for at øse af sin viden, og historien om de forskellige jernbaners tilblivelse er ofte både fascinerende og tragisk. Ufatteligt mange menneskeliv er gået til under anlæggelsen af jernbaner over hele verden. Vi får ikke bare indblik i jernbanens historie, men i historien i det hele taget, og Tarrant gør det på sin helt egen måde uden at spare på britisk humor og (selv)ironi. Han er for stor en mundfuld for nogle, men jeg har moret mig, og søvndyssende tv-værter er der nok af. Døm selv.Med andre ord har det ikke generet mig det fjerneste, at jeg har været afskåret fra at forlade mit hjemland og været henvist til at holde ferie foran skærmen. Jeg har oplevet mere, end jeg nogen sinde har gjort på en ferie, hvor jeg selv har haft alt besværet med at planlægge, bestille billetter og pakke kuffert.
'Jamen du var der jo ikke selv!' Nej, men som turist ville jeg heller aldrig have fået mulighed for at besøge alle de vidunderligt smukke og hårrejsende steder, Chris Tarrant og hans kamerahold har haft adgang til. Jeg ville heller ikke have truffet alle de indsigtsfulde personer, han har talt med undervejs, og som har udvidet min horisont betragteligt.
Jamen, H.C. Andersen sagde jo 'at rejse er at leve'. Ja, men han havde heller ikke fjernsyn.
* * *
Indtil videre ligger der 5 sæsoner af serien på dr.dk, 23 episoder i alt, som kan streames et års tid endnu, og i aften kl. 20.15 sender DR2 første afsnit af sæson 6. Jeg glæder mig til endnu en tur på de lange skinner, også selv om det bliver på anden hånd.
DR's tilgængelige arkiv er en guldgrube. Mens du har rejst verden rundt med tog, har jeg fulgt en engelsk kunsthistoriker og en italiensk kok på rundrejse i Italien.
Jeg har set nogle af Tarrants udsendelser, når zapperen tilfældigt fandt vej. Måske er det nu tid at streame de usete.
@Eric Bentzen: Herligt, at du også har været ude at se dig omkring i udlandet fra lænestolen. Jeg vil prøve at finde de udsendelser, du omdtaler. Tak for at gøre opmærksom på dem.
Jeg har lige som dig nydt denne fantastiske serie. Chris Tarrants humor kan jeg ikke stå for - og så er det dejligt også at blive klogere.
@Madame: Og der er mere, hvor det kommer fra :)
Jeg er helt enig med dig Uffe. Jeg vil også meget hellere rejse mere end 1600 km. med Chris Tarrant fra Saigon til Hanoi end ligge og stege på en strand på Mallorce med udsigt til grisefest og andre griserier. At Tarrant oven i købet er noget så utrendy som en ældre, gråhåret, let overvægtig, men også ganske dannet mandlig tv-vært gør kun serien så meget desto mere seværdig.
Og føler man behov for mere af samme skuffe, så kan jeg kun anbefale at følge den aparte britiske skuespillerinde Joanna Lumleys rejse ad Silkevejene fra Italien til Kina. Modellen er den samme (dog ikke kun med tog), hvor man informeret på højt niveau, medens man rejser. Lænestol og te/kaffe skal man dog selv sørge for. Tak corona.
Lumley er også på dr.dk, så læn dig bare tilbage i lænestolen og følg hende. Det vil du ikke fortryde.
Derimod vil jeg være forsigtig med de to, der rejser rundt i Italien. Deres attituder er slet ikke min kop te...
@capac: Jeg har netop kastet mig over Joanna Lumley, om jeg så må sige, men det er foreløbig kun blevet til en enkelt episode, så jeg har noget at se frem til. Hun er i øvrigt jævnaldrende med Tarrant, og ældre, kvindelige tv-værter er om muligt endnu mere sjældne end mandlige!
Jeg har i perioder kørt en del med lokalbanetoget 920R. Men - som du skriver - tælles hverken den yderst seværdige Joanna Lumley med de indiske aner eller den stoute Chris Tarrant blandt passagererne. - Begge står for solid - ofte ret informativ - underholdning. Som Ms. Lumley prøver ting og sager under sin Japan-rejse, prøver Tarrant at styre tog og ser ud som en glad lille dreng. - Herligt!
@Erik Hulegaard: Det glæder mig, at du også har følt dig både underholdt og oplyst af de to serier.
Jaja - hvis man ikke kan se frem til den ægte vare, så er det vældig gode alternativer du omtaler her - vi har set nogle af dem.
Vi foretrækker dog at opleve tingene selv, men du har en rigtig god pointe i, at man på tv ser ting og/eller steder, man aldrig i livet ville få mulighed for eller lov til at se i virkeligheden - til det skal man enten være meget kendt eller være et stort tv-selskab med masser af penge i lommen.
Selv om vi elsker at rejse, har vi det helt fint med at blive hjemme, til der er fundet en vaccine der virker - verden er anderledes indtil da, og vi har intet behov for at strande et eller andet sted eller have større risiko for at blive smittet.
@Ellen: Ja, det er en besynderlig tid, vi lever i, og det er skræmmende, at vi ingen anelse har om, hvor længe det kommer til at vare, eller om vi nogen sinde vil vende tilbage til normale tilstande, som vi kender dem.
Tak, for at give det perfekte gensvar på alle rejsededikeredes yndlingsmotto. Jeg er fan af store oplevelser i det små og nære, i bøger og på skærmen.
@Benedicte: Selv tak – så er vi i hvert fald mindst to :)