Katte har den meget uhensigtsmæssige vane, at uanset hvad man siger til dem, spinder de altid. Hvis de bare kunne spinde, når de mener ja og mjave, når de mener nej eller noget tilsvarende, så man kunne føre en samtale! Men hvordan kan man omgås nogen, når de altid siger det samme?Ophavsmanden til ovenstående er efter sigende forfatteren Lewis Carroll, som især er kendt for at have skrevet den berømte børnebog Alice i Eventyrland. Men citatet afslører, at han også havde en fatal mangel på iagttagelsesevne og viden om katte. Enhver katteejer ved jo, at katte har et omfattende ordforråd, ud over at ordene består af et stort register af lyde, der varierer i rytme, styrke, udtryk, tempo og frasering.
Foreløbig har godt og vel sytten års erfaring lært mig, at man ikke skal tage et mjav for et mjav:
Mjav = anmodning om opmærksomhedMen jeg er stadig på begynderstadiet. Jean Craighead George, der var både børnebogsforfatter og katteekspert, forsøgte at inddele lydene (der er adskilligt flere, end mit sparsomme udvalg viser) efter kattens alder, køn og situation. Det ved jeg fra Messybeast, der har lange artikler på højt niveau om ethvert emne, der kan interessere en katteejer. Hertil kommer selvfølgelig kattenes kropssprog, som ikke bare er mere halsbrækkende, men også langt mere nuanceret end deres ejeres.
Mjaav = eftertrykkelig anmodning om opmærksomhed
MJAV! = en ordre!
Mjaauw (med faldende kadence) = protest
MJAAuw = stærkere protest
Miup! (kort og skarpt) = fornærmelse
MJAV! Mjav! (flere gange efter hinanden) = nødråb
Mjar-r-r-av (med gurglelyd) = venskabelig hilsen
Jeg printede artiklen om kattesprog ud og fik otte tættrykte A4-sider ud af det. Ingen skal beskylde mig for at være antropomorfist, men Hannibal læste med over skulderen og mjavede anerkendende.
For en ordens skyld vil jeg stadig heller ikke beskyldes for at have en katteblog.
Afgjort et interessant emne! Da vores kat besluttede sig for at flytte ind hos os i 2011, var han meget fåmælt, men med årene har han udviklet et stort miavforråd. Det er ikke ulig din liste, men der er måske lidt mere vendelbomiav over det.
@Eric Bentzen: Jeg kan forestille mig, at jeres kats udtale er lidt mere drævende :)
Et andet interessant emne er kattes evne til at finde det helt rigtige sted at flytte ind. Vi har selv haft fornøjelsen et par gange.
Jeg tror, at jeg hver dag kunne skrive et indlæg om katte :) Kald mig gerne kattedame. Hver dag har man nye oplevelser med disse kloge dyr. Men jeg har svært ved at forlige mig med milde gaver som fx en levende mus,
der slippes løs inde i huset ...
@Madame: Det hjælper, hvis man er to om at fange musen :)
Især hvis musen løber om bag en reol og gemmer sig i fodstykket, så man må flytte hele reolen for at få musen ud ...
Da jeg læste de første linjer af dette indlæg i mit feed, blev jeg helt bekymret og tænkte, at på trods af så mange år som kattehusholder har du sandelig ikke lært meget, men heldigvis beroligede dine næste ord mig.
Vi forstod også næsten alt, hvad vores kat sagde til os, men det er svært at gengive lydnuancer på skrift, så jeg ville løbe ind i svære vanskeligheder, hvis jeg skulle skrive en dansk/katsk ordbog :-)
@Ellen: Jeg er ellers sikker på, at det ville blive en bestseller!
Godt at I forstår jeres katte, for kattemenneske bliver jeg aldrig. Men hunde har jeg lært at holde af .-) Og de kan også fortælle mangt og meget med få ord.
@Lene: Jeg har det fint med både hunde og katte, men desværre er jeg allergisk over for hundehår, og så blev det kat. Men jeg er sikker på, at hundeejere har nøjagtig lige så høje tanker om deres dyr som katteejere :)