En journalist på Weekendavisen har fået kvababbelser over, at han har en dejlig varm grøn N-3B Cold Weather Parkacoat, som han er meget glad for – men den er beklageligvis nøjagtig mage til den, den amerikanske vicepræsident J.D. Vance optrådte i, da han besøgte Pituffik Space Base i Grønland i marts sidste år. Derfor mener journalisten, at han nu ikke længere kan bruge sin elskede parkacoat, som oven i købet er et sjældent eksemplar fra 1980'erne, han har opstøvet i et parisisk overskudslager.
På et tidspunkt bliver garderoben så belastet af betydning, at det sikreste må være at gå nøgen omkring
Her er vi nået til det punkt i civilisationen, hvor et stykke overtøj ikke længere bare holder regn og blæst ude, men også potentielt afslører ens udenrigspolitiske præferancer. En parkacoat er ikke længere en parkacoat; den er et manifest med hætte.Konsekvenserne af logikken er vidtrækkende. Skal vi så også være varsomme med blå jakkesæt, fordi de minder om noget, man bærer i Det Hvide Hus? Og er røde kasketter permanent diskvalificeret fra gadebilledet i Danmark? Til sidst kan ens garderobe blive så belastet af misforståelige detaljer, at det sikreste må være at gå nøgen omkring.
Det er selvfølgelig nonsens. Parkacoaten blev opfundet til kulde og vind, ikke til diplomatiske kriser. Den er skabt til at modstå vejret, ikke verdensordenen. Man må håbe, de fleste stadig ser en jakke som en jakke, og de er optaget af deres egen dag, deres egen vinterjakke og deres egen kulde og ikke går rundt og foretager spidsfindige politiske analyser af forbipasserendes påklædning og aflæser hinandens jakker som proamerikanske koder.
Jeg håber, at de fleste stadig ser en jakke som en jakke, og de er optaget af deres egen dag, deres egen vinterjakke og deres egen kulde
Hvis vi skal begynde at frygte misforståelser på grund af tøjvalg, må jeg være endnu mere ilde stedt end journalisten. Pulloveren på billedet herover stammer fra min egen garderobe. Et farvebillede ville afsløre, at den er sammensat af garn i en halv snes forskellige farver og lige så mange strikketeknikker. De mest fremtrædende farver er rød, blå og hvid som i det amerikanske flag, der i øvrigt pryder trøjen på den ene skulder. Der er også stjerner og striber midtpå i den modsatte side, fordi de indgår i fabrikanten Gants logo. Det er med andre ord en endnu mere spraglet amerikansk beklædningsgenstand, end det sort-hvide foto antyder. Jeg anskaffede mig den for efterhånden mange år siden for sjovs skyld, men den er fremstillet af lammeuld og faktisk meget behagelig at have på. Madame har aldrig kommenteret den – det har ikke noget med politik at gøre, men jeg ved jeg godt, hvad betyder. Jeg bruger den da heller ikke ofte og har af ægteskabelig hensynsfuldhed aldrig vist mig i den uden for hjemmets fire vægge. Skulle man følge parkacoat-logikken ville det også være helt udelukket nu, hvor USA har vist sig som en ualmindelig dårlig allieret.Jeg ejer i øvrigt også en N-3B parkacoat som J.D. Vances og journalistens, men den er heldigvis ikke grøn, så der er næppe nogen, der løfter øjenbrynene, når jeg har den på her i vinterkulden, og begynder at mistænke mig for landsforræderi. Når jakken er lukket, er der heller ingen, der opdager, hvis jeg skulle være kommet til at tage min patchworktrøje med stjerner og striber på indenunder.
Kunne den viste sweater være fabrikeret af f.eks. ren bomuld, havde den været mega velegnet til Rebildfesten, hvis festivitas fremover må forudses at blive begrænset og samtidig meget omtalt.
Det udmærkede US-fabrikat Gant kan også findes i min garderobe. Såfremt toldsatserne er under kontrol, er det fortsat en kandidat ved en fremtidig anskaffelse af tekstiler, skønt det nok må forudses, at importører af amerikanske produkter i den kommende tid vil udvise en betydelig tilbageholdenhed uanset produktet.
”Ægteskabelig hensynsfuldhed” er et uudslukkeligt område. Mange spekulerer i, hvorvidt årsagen til ”Flotus´” ofte fravær kan inkluderes her, hvilket ville være forståeligt.
Kan det ikke være en trøst, at blå, hvid og rød også er Union Jacks farver? Og Tricolorens, for den sags skyld, men jeg ved jo, at du har en mild form for anglofili, så det vejer nok mest 😊
I øvrigt er jeg ganske enig i dine betragtninger.
Jeg undgår dog, som en stille protest, i muligt omfang at købe varer, der er produceret i USA, og jeg kunne ikke drømme om at bestille en rejse dertil, så længe Mr T sidder på magten.
Jeg synes imidlertid ikke det er en god ide fx at boykotte McDonalds, for det går kun ud over danskere.
Jeg tror heller ikke et øjeblik på, at røde kasketter forsvinder fra det danske gadebillede - det er umuligt at forestille sig roligans uden den røde kasket! Her er det den påtrykte tekst, der er afgørende.
PS: Din overskrift: Jeg elsker den slags, men det ved du vist 🥰
@Erik Hulegaaard· Det skal nok passe, at omtalen af årets downsizede udgave af Rebildfesten kommer til at slå alle rekorder.
Gant har altid være mit foretrukne mærke i strikkede overdele, amerikansk eller ej; der er sikkert underleverandører fra mange mere eller mindre tvivlsomme lande, men det er altid god kvalitet og ikke svimlende dyrt. At der så stilmæssigt også bliver leflet en del for teenagesegmentet (som fx patchworktrøjen!), må man tage med :)
Spekulationerne om årsager til fru Trumps fravær siger måske lige så meget om offentlighedens nyfigenhed som om de faktiske forhold – her må man nok acceptere, at visse spørgsmål forbliver ubesvarede. Men i hendes sted ville jeg nok også sørge for at holde samværet på et absolut minimum ...
@Ellen: Jeg indrømmer gerne en mild anglofili, men i dette tilfælde blev Union Jack totalt overdøvet :)
En personlig protest gennem egne forbrugsvalg er én ting, men kollektive boykotter rammer skævt, som du påpeger med eksemplet McDonald’s. Her bliver det hurtigt de lokale medarbejdere, der kommer til at betale prisen.
Og nej – den røde kasket lader sig næppe forvise fra det danske gadebillede. Desværre! Uanset farven, kan jeg hverken udstå amerikanske caps, som er danske hipsteres foretrukne hovedbeklædning, eller de idiotiske roligan-kasketter!
Med hensyn til overskrifter har man jo den fordel som ikke-kommerciel blogger, at man ikke behøver at tage hensyn til læsertal og clicks. Man kan gøre overskrifterne lige så kryptiske, man vil, og de behøver ikke sige ret meget om, hvad indlægget indeholder :)
Klæder skaber folk. Det ligger mig fjernt at sende politiske signaler med min påklædning, men der er alligevel altid en risiko for, at nogen opfanger signaler med deres overfølsomme radar. Fx bruger jeg aldrig kasket, og det vil i visse kredse være et klart signal. Det er ikke nemt bare at være sig selv.
Eric: Tøj er åbenbart ved at blive slags politisk semaphore-system. Måske skulle vi alle bare begynde at gå i havregrødsfarvede heldragter. Så kan vi i det mindste skændes om noget vigtigere. Som fx om havregrød skal være med eller uden klumper.