- I tirsdags var det et år siden, Donald Trump tiltrådte embedet som præsident. Efter 365 dage kan man konstatere, at det mest stabile har været usikkerheden. Som at have en brandalarm, der selv starter ildebrandene.
- Både mandag og tirsdag aften kunne man iagttage imponerende nordlys over det meste af Danmark som følge af en såkaldt geomagnetisk storm. Flere stats- og regeringschefer hævdede, at de også kunne se det i onsdags helt nede i Davos i over en time – men det viste sig, at der var tale om et geopolitisk blålys, der stod på talerstolen.
- På mødet i Davos sagde Donald Trump, at han ikke ville bruge militær magt for at få Grønland, men hvis han ikke fik Grønland frivilligt, ville det 'blive husket'. Den storpolitiske udgave af 'vi ved, hvor du bor!'
- Herhjemme har Fanøs borgmester foreslået at indføre tidsbegrænsning på politikernes taletid på byrådsmøder. Herefter kan en politiker, der præsenterer en sag, tale i højst fem minutter. Derudover skal det kun være tilladt at sige 'øh' én gang i minuttet.
- I årevis har vi forgæves bekæmpet dræbersnegle med salt, øl og håbløshed, og nu viser det sig, at de også sagtens kan overleve frostvejr. Ifølge en snegleforsker er det kun et tørt forår, der kan gøre det af med de forhadte snegle. Vi skal kort sagt håbe på, at dårlig havejord løser et grundlæggende samfundsproblem.
- E-boks har lanceret et AI-værktøj, der skal hjælpe modtagerne med at forstå digital post. Derimod er der ingen planer om at gå over til at formulere meddelelserne, så det er muligt at forstå dem umiddelbart.
- Hidtil har det kun været muligt at blive begravet i en kiste eller kremeret, når man dør, men nu er flere muligheder under overvejelse, blandt andet vandkremering, hvor man bliver kogt i vand og kemikalier, eller formuldning, hvor man ender som kompost. Måske ville nogle foretrække bare at blive arkiveret som en sag, der aldrig blev afsluttet.
- Femern-forbindelsen bliver mindst to år forsinket, så tunnelen tidligst er klar til at åbne for biler og tog i 2031. På den måde kan man slå åbningen sammen med en renovering.
- Et arkæologisk fund af en rød klohånd malet i en indonesisk klippehule for 68.000 år siden dokumenterer, at symbolsk og kreativ tænkning fandtes hos mennesker langt tidligere og langt uden for Europa. Det er betryggende at vide, at graffiti altid har været en del af menneskets udvikling.
- Den danske rigmand Thomas Sandgaard er blevet anholdt af FBI og tiltalt i en gigantisk svindelsag. Han ventes at blive headhunted af præsidenten.
* * *
LÆST:
Ikke en eneste bog har jeg fået læst i denne uge, og jeg ser mig nødsaget til at gribe til den obligatoriske undskyldning: manglende tid. Det får mange til at kaste sig over lydbøger i stedet for. Det fungerer bare ikke for mig, fordi indlæserens stemme er så central, som den er Den bliver aldrig ens egen. Den er enten for teatralsk, for monoton eller ufrivilligt forbundet med en tv-vært, man engang så i et madprogram i 2004. Pludselig lyder Dostojevskij som en kageopskrift. Der er også udtalen. Navne, steder og fremmedord er prisgivet indlæserens egen kreative fortolkning, og man bruger resten af kapitlet på at være irriteret over trykket på anden stavelse. Tempoet er lige så problematisk: enten går det så langsomt, at man når at planlægge aftensmaden samtidig, eller så hurtigt, at man ikke har en ærlig chance for at dvæle ved en sætning. Man kan selvfølgelig justere hastigheden op eller ned, men så kommer det enten til at lyde som Chip og Chap eller en sjælesørger med halskatar. Med en papirbog/e-bog bestemmer man selv tempo, pauser, gentagelser, og hvordan stemmerne skal lyde i ens hoved. Papirbogen/e-bogen kræver tid. Men den afbryder ikke, den insisterer ikke, og den læser aldrig forkert. Jeg anerkender, at mange har glæde af lydbøger, og jeg kender alle de gode argumenter. Hvis andre skulle være interesseret, bliver de
serveret her på et sølvfad.
* * *
SET:
Ti pund og en drøm (Ten Pound Poms)
Britisk dramaserie, 6 episoder, 2023 – dr.dk
★★★★☆☆
Jeg fik heller ikke tid til at se bare én tv-serie, men lad mig i stedet reklamere for denne, som jeg nød for et par uger siden. Den tager os tilbage til 1950’erne, hvor Storbritannien stadig er mærket af krig, rationering og grå fremtidsudsigter. Lokket af løfter om sol, arbejde og et bedre liv hopper en række britiske familier på Australiens immigrationsprogram: for bare 10 pund kan de begynde på en frisk på den anden side af kloden (den engelske titels
'Poms' er et nedladende slangudtryk for britiske immigranter i Australien). Men allerede ved ankomsten begynder glansbilledet at krakelere. Midlertidige barakker, varme, støv, manglende jobmuligheder og en kølig modtagelse fra australierne gør det klart, at det nye liv ikke bliver helt så let, som billetten lovede. Man følger flere familier parallelt og får indblik i både ægteskabelige spændinger, klasseskel, kulturelle sammenstød og den stille desperation, der opstår, når hjemlandet er langt væk, og det nye hjem ikke rigtig føles som et hjem endnu. Det er ikke en serie med store plot-twists eller voldsomme cliffhangers, men der er masser af stemning og tidsånd. Skuespillet er solidt hele vejen rundt, og der er en fin balance mellem alvor og glimt af humor – som regel i mødet mellem britisk stivhed og ligefram australsk facon, og historien undgår at blive sentimental. En historie om almindelige mennesker, der både føles som drama og en menneskelig fortælling om håb, drømme og realiteter.
* * *
PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)
Den klassiske:
Mayfair Orchestra/Walter Goehr: Claude Debussy: Golliwog's Cakewalk
Letbenet Debussy med glimt i øjet.
Den jazzede:
Paul Carrack: Frim Fram Sauce
Blød, swingende smørstemme.
Balladen:
Stacey Kent: Breakfast On The Morning Tram
Elegant, eftertænksom vokaljazz – som kaffe, der får lov at køle af.
Den fodvippende:
King Curtis: Memphis Soul Stew
Funky soul med groove.
Den gakkede:
Kid Creole And The Coconuts: Don't Take Away My Coconuts
Karibisk pop med humor, charme og farver nok til en hel frugtbod.
Uge 4/2026 har stået i Davos´ tegn. En person har haft hovedrollen og en væsentlig birolle har ifølge det særlige rollehæfte været betroet den (ikke flyvende), men smilende hollænder, hvis kompetencer for åleglathed er blevet toptunet gennem knap 14 års regeringsledelse i de multietniske Nederlandene. Ifølge samme digre rollehæfte er der tale om et årelangt og uforudsigeligt politisk skuespil.
I hovedrolleindehaverens hjemland venter et gigantisk uvejr over store dele af USA, der vil minde dræbersnegle og præsidenten om, at ikke alt kan kontrolleres.
Apropos – om begrebet ”terminal” (sundhedsrelateret) findes også muligheden for, at afdøde nedfryses i håb om fremtidig genoplivning med avanceret teknologi (kryonik). Det sker med henblik på en fremtidig genoplivning, når ”passende tid” er inde. Om Trump er tilmeldt denne ordning, kan sikkert aflæses på Truth Social.
Ved mit besøg (sept.2025) ved Femern-forbindelsens informationscenter i Rødby var guiden mere end tvivlende på, hvorvidt kun 2 års forsinkelse kunne holde, eftersom tyskerne også er langt bagud med det tilsluttende byggeri (Øen Femern-Tysklands fastland).
Og så en kraftig understregning (som mange politikere anvender) af motiveringen for manglende tidsforbrug til lydbøger. Vi er mindst 200 procent enige i argumentationen. Adderende skal det være blogejeren undskyldt, at der ikke har været tid til boglæsning, især når man kan betragte flere af de fine motiv-velvalgte opslag fra hans jagtmarker på sin Instagramkonto.
@Erik Hulegaaard: Den smilende hollænder er velcastet, og hovedrolleindehaverens hjemlige uvejr fungerer som en påmindelse om, at selv de mest selvsikre instruktører må indrette sig efter vejrudsigten.
Kryonik-bemærkningen er en vigtig tilføjelse, der rammer tidsånden præcist: håbet om, at alt – også politiske projekter og personer – kan sættes på frost og genstartes, når teknologien (eller meningsmålingerne) er klar. Om det er tilfældet her, må vi som foreslået overlade til de sociale medier at antyde.
Femern-forbindelsen står fortsat som et monument over europæisk tålmodighed, hvor forsinkelser næsten er indbygget i konstruktionen. Guidens skepsis virker derfor mere realistisk end pessimistisk – især når begge sider af bæltet spiller deres egen tidsmæssige kadence.
Tak for moralsk støtte i lydbogsspørgsmålet.
Jeg kan godt fornemme, at det ikke hjælper spor at komme med mine argumenter for at høre lydbøger 🙂
Jeg er muligvis tonedøv, men synes ikke, at stemmen forvrænges det mindste før man lytter til en hastighed på mere end 1,3 - og jeg sætter den aldrig til over 1,25.
Jeg er enig i, at det er virkelig irriterende, når oplæseren ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i navnes og stednavnes udtale, eller ikke kender ganske almindelige danske ord. Jeg ved, at Dan Schlosser, som er en af de bedste, kontakter de udenlandske forfattere for at lære, hvordan navnene i bogen skal udtales.
Men jeg får dig ikke overbevist, og det er jeg heller ikke interesseret i at få, for heldigvis er vi da forskellige. Jeg elsker bare Mofibo, fordi jeg kan skifte mellem at lytte og at læse uden at skulle andet end at trykke på "Lyt herfra" eller "Læs herfra". Og strikke uden at lytte til enten den igangværende bog eller en af de mange podcasts jeg tit lytter til, er utænkeligt for mig, og jeg kan desværre ikke finde ud af at læse og strikke samtidig 😏
Den gyldne middelvej mellem at læse og at lytte er fint med mig - lige som man er ved at finde den gyldne middelvej mht. ultraforarbejdet mad; at der er forskellige grader af det, og ikke alt forarbejdet mad behøver at blive udskammet.
@Ellen: Nej, vi behøver bestemt ikke overbevise hinanden – heldigvis er verden stor nok til både bogsnusere, sidevendere, lydbogselskere og dem, der får stress af bare tanken om stilhed under strikning. Og selvfølgelig er der fremragende indlæsere – men de er ikke i overtal. Min egen favorit er Grete Tulinius, som gør alt rigtigt – men hun kan ikke ændre ved den grundlæggende forskel, der er på at læse og lytte til en bog.
Fortsat god lytteyst :)