Skål!



Årets første måned er den lange, grå mellemstation mellem 'godt nytår!' og erkendelsen af, at det stadig er vinter. Det er her, nogen har fundet på hvid januar, og det er ikke de aktuelle landsdækkende snemasser, det drejer sig om. Hvid januar er idéen om, at man – efter en måned med overspisning, traditioner og alt for mange våde varer – vælger at straffe sig selv med afholdenhed. Ikke fordi man nødvendigvis har et problem, men fordi det føles godt at gøre noget. Noget disciplineret, noget, man kan fortælle andre om.

Når svenskerne foreslår, at man gør januar endnu længere, koldere og mere selvreflekterende, burde man måske sige fra

Det er vistnok en skik, vi har kopieret fra svenskerne, og allerede her burde alarmklokkerne ringe. Svenskerne er på mange måder et sympatisk folk, men det er også dem, der har fundet på Systembolaget, lakrids i chokolade og idéen om, at alkohol er farligst, hvis den nydes spontant. Når svenskerne foreslår, at man gør januar endnu længere, koldere og mere selvreflekterende, burde man måske sige fra. Januar er i forvejen en måned uden andre tilbud end ellers usælgelige udsalgsvarer. Vejret er gråt, dagene korte og kontoudtoget chokerende. Og midt i det hele beslutter man sig så for at fjerne et af de få sociale smøremidler, der faktisk virker i mørke: et glas vin, en øl, måske en cognac til kaffen i ny og næ.

Argumenterne for hvid januar er velkendte: kroppen skal have en pause, hovedet skal renses, man skal mærke sig selv. Det er alt sammen sympatiske projekter, men det er også bemærkelsesværdigt, at ingen foreslår 'hvid november', 'hvid onsdag' eller 'hvid firmafest'. Det er altid januar, der må holde for. Altid den måned, hvor man i forvejen har allermest lyst til at give op. Der er noget smukt dansk ved mådehold. Men der er også noget umiskendelig dansk ved at sige: 'Er det nu også nødvendigt?' For de fleste er det ikke nødvendigt, bare fordi man drak et glas for meget til nytår. Var det ikke en del af konceptet?

Måske er løsningen ikke afholdenhed, men accept af, at januar er trist, og vinteren er lang

Hvid januar har også udviklet sit eget sprog. Man 'holder' den. Man 'er i gang med' den. Man 'får lov' at drikke igen i februar. Som om alkohol var en hobby, man midlertidigt har sat på pause, ligesom yoga eller surdej. Det mest anstrengende er, at hvid januar ofte bliver mere identitet end indsigt. Man bliver typen, der ikke drikker – i hvert fald lige nu. Og man fortæller det gerne – også gerne før nogen har spurgt.

Måske er problemet ikke så meget alkoholen som selve kalenderen. Måske er løsningen ikke afholdenhed, men en simpel accept af, at januar er trist, og vinteren er lang. Og at et enkelt glas nok ikke er det, der vælter læsset.

Man kan selvfølgelig gøre, hvad man vil, herunder piske sig selv med skorpioner eller holde hvid januar. Men hvorfor gøre en dyd ud af det? Man kunne også bare prøve at tage januar, som den er, og tænke på at februar er lige om hjørnet. Vi er allerede halvvejs.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

8 svar på Skål!

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Nænsomme – og dog alligevel skarpe - refleksioner over januar m/u potentielle nytårsforsætter. Medens glassets indhold forsvinder i en duel med den ofte undervurderede lever, har nogle (ikke blogejeren forstås) tilmeldt sig det lokale motionscenter og opstartet en muskuløs duel med den kompakte metal og forståelsen af et computergenereret motionsprogram. Andre vælger alternative gastronomiske programmer. Det motoriske system kan for øvrigt også finpudses i det aktuelle glatføre.

    Indlægget nævner også vort svenske broderfolk. Et forhold har altid undret mig omkring alkoholpolitikken, nemlig aldersgrænsen for køb i Systembolaget er 20 år, men 18 år på restauranter. Jeg formoder dog (stadig), at den svenske alkoholindtagelse administreres selektivt udenfor de større byer. 😉

  2. Eric skriver:

    Begrebet hvid januar var nyt for mig, og jeg burde derfor være taknemmelig for, at du har udvidet min horisont og mit ordforråd. Men efter jeg har læst, hvad begrebet indebærer, har jeg omgående og viljefast fortrængt det igen.

  3. Ellen skriver:

    Åh, hvor er jeg enig! Hvid januar er noget pjat af præcis de årsager du nævner. Og hvorfor lige hvid? Jeg synes nærmere det burde hedde sort, for januar er, som du også skriver, kedelig og trist nok i forvejen, så hvorfor gøre den værre ved ikke at tage det glas vin, man nyder så meget?
    "Og man fortæller det gerne – også gerne før nogen har spurgt" - så sandt, så sandt - det er noget de har lært af veganere 😂

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Jeg kendte ikke til de forskellige alkoholiske aldergrænser i Sverige, men måske skyldes den lavere aldersgrænse på restauranter, at der her er en form for opsyn?

    I øvrigt vil jeg gerne modificere den sarkastiske bemærkning om Systembolaget, som jo faktisk var velbegrundet og har vist sig at fungere efter hensigten. Sverige havde i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet et enormt problem med kraftigt alkoholforbrug, og etableringen af Systembolaget i 1955 var kulminationen af årtiers politiske, sociale og sundhedsmæssige bestræbelser på at komme problemet til livs. I virkeligheden kunne vi måske selv have brug for det samme i betragtning af Danmarks pinlige rekord for unges alkoholforbrug. Men det ville selvfølgelig være utænkeligt at gennemføre.

  5. Uffe Jerner skriver:

    @Eric: Det kan være, at ideen er mere udbredt herovre, hvor vi er tættere på Sverige. Der er mange fordele ved at bo i Nordjylland :)

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Der er også nogle, der opererer med alkoholfri uge 42. En ældre dame i familien fortalte altid stolt, at hun ikke rørte en dråbe alkohol i uge 42. Til gengæld holdt hun sig på ingen måde tilbage i nogen af de øvrige uger ...

  7. Erik Hulegaard skriver:

    "Just for the record" ;-) = https://alkohologsamfund.dk/det-goer-vi/alkoholkampagnen-uge-40

  8. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard @Ellen: Selvfølgelig skulle det være uge 40 – det må have været skolernes efterårsferie, der har rumsteret i baghovedet :) Beklager!

Skriv en kommentar