UGE 3

  • Efter mødet med USA's udenrigsminister og vicepræsident styrtede Lars Løkke ud til sin bil, tændte en cigaret og bød også Vivian Motzfeldt én. Det vides stadig ikke, hvad mødet har betydet – udover at Danmark og Grønland fra nu af står sammen og deler alt, inklusive smøger.
  • Det amerikanske indenrigsministerium har midlertidigt sat fem store havvindprojekter på pause, blandt andet fordi Donald Trump anser vindmøllerne for dyre, ineffektive og grimme. Desuden har han sin frisure at tage hensyn til.
  • Legetøjsproducenten Mattel har lanceret en ny Barbie-dukke med autisme. I forvejen findes der Barbie-dukker med synsnedsættelse, Downs syndrom og diabetes. Nedgroede tånegle mangler stadig.
  • De københavnske p-vagter uddelte næsten 50 procent flere afgifter i 2025 end i 2024. Alt tyder på, at p-vagterne også i 2026 vil arbejde målrettet på at fjerne glæden ved at eje en bil.
  • Den nuværende biskop i Aarhus stopper med udgangen af april, og tre kandidater skal ifølge Politiken 'dyste' om at blive ny biskop. Disciplinerne i dysten ventes af blive: højtidelig mine, langsom gang og 400 meter fri improvisation over ordet 'næstekærlighed'.
  • Forsvarets Rullemarie har affyret et skud med vand mod en mistænkelig kuffert ved en barbersalon i Odense. Kufferten viste sig ikke at være farlig, men havde alligevel fortjent det. Og barbersalonen er nu en del af Danmarks forsvarshistorie.
  • Skulpturen 'Den Store Havfrue' har tidligere været genstand for stor debat, fordi den er for vulgær, og borgerne i Lemvig skal nu stemme om, hvor på havnen havfrueskulpturen skal stå. Så er det i hvert fald demokratisk, hvis nogen stadig er forargede bagefter.
  • I Brande kan borgerne gratis hoppe ombord i 'handlebussen', der én gang om ugen kører handlende til byens Rema 1000. Næste skridt bliver en returbus, så man kan komme hjem igen med alle de ting, man ikke kunne huske, hvorfor man købte.
  • Da Venezuelas oppositionsleder Maria Corina Machado i torsdags mødtes med Donald Trump, gav hun ham den fredspris, hun modtog i december. Nobelkomitéen siger, at fredsprisen ikke kan gives videre – det viser bare, at de aldrig har kendt nogen, der har haft Donald Trump på besøg med tomme hænder.
  • To tredjedele af produktionen hos virksomheden Stilling Flag består i øjeblikket af grønlandske flag. Lagerhallen regnes nu officielt for arktisk område.
* * *
LÆST:
Søs Marie Serup: Vind eller forsvind
– Kampen om Venstre

2026

★★★★★☆

Søs Marie Serup er tidligere pressechef i Venstre og var i sin tid spindoktor for Lars Løkke Rasmussen. Bogen er en rundtur i en verden, hvor tempoet er højt og tålmodigheden lav. Den tager afsæt i politik og arbejdsliv, men folder sig hurtigt ud som en bredere fortælling om præstation, ambition og den konstante frygt for at blive overhalet indenom af nogen, der virker lidt mere omstillingsparate end én selv. Det er fortællingen om et miljø, hvor det ikke længere er nok at være dygtig – man skal også være synlig, fleksibel og altid i bevægelse. Om vindere, der har lært spillets regler, og om dem, der langsomt glider ud, ikke nødvendigvis fordi de er dårlige, men fordi de ikke passer ind i den nyeste version af virkeligheden. Undervejs bliver forestillingen om meritokrati punkteret og viser, hvordan magt, timing og tilfældigheder ofte spiller en større rolle, end vi bryder os om at indrømme. Det er en kraftpræstation af en bog, der bevæger sig elegant mellem analyser af politiske mekanismer, arbejdskultur og mere personlige refleksioner over usikkerhed, ambition og tvivl. Tonen er let, causerende og ofte humoristisk, hvilket gør, at selv de mere alvorlige pointer glider ned. Jeg hæftede mig i øvrigt ved,, at at Søs Marie Serup beskriver Anders Fogh Rasmussen som den bedste chef, hun nogensinde har haft. Det var også under hans ledelse, spindoktoren gik fra at være en hjælpsom rådgiver til at blive fast inventar. Man forstår godt, at ministre har brug for rådgivere, men efterhånden virker det, som om spindoktorernes vigtigste opgave er blevet at markedsføre ministrene, så de bliver genvalgt, mens politikken er mindre væsentlig.


* * *
PLAYLISTE:
(Kan høres på Spotify her)

Den klassiske:
Israel Philharmonic Orchestra/Itzhak Perlman: Vivaldi: The Four Seasons, Violin Concerto in F Minor, Op. 8 No. 4, RV 297 "Winter": I. Allegro non molto
Skarpt, rastløst barokværk – kulde og bid iscenesat med præcision og nerve.

Den jazzede:
Willie Nelson, Norah Jones: Baby, It's Cold Outside
Lun, tilbagelænet duet og charmerende generationsmøde.

Balladen:
Søs Fenger: Vinterdage
Popballade med nærvær, ro og følelsesmæssig tyngde.

Den sophisti-poppede:
Prefab Sprout: The Ice Maiden
Elegant, kølig, intellektuel romantik.

Den gakkede:
Yma Sumac: Gopher
Eksotisk, legende vokalekvilibrisme, der spænder over 5 oktaver.

Kategori: ,,,,. Bookmark permalink.

6 svar på UGE 3

  1. Erik Hulegaard skriver:

    Bloggens ugerevy nr.3 indsamler igen fra Trump, Barbie-dukker, Rulle- og Søs Marie, Aappalaartorput (Grønlands flag) m.m. Og igen er invitationen til nogle adderende kommentarer for fristende. Derfor….

    Odenses hyggeligste herrefrisør – Jensens barbershop - på hjørnet af Nørregade og Asylgade i Odense C syntes bestemt ikke, det var skægt med bombe-afspærringer (kommentatoren var direkte vidne) og der var sikkert anledning til at skære ansigter over dagens studsede cashflow.

    Den norske dagligvarekoncern REMA 1000 ophørte pr. dec. 2025 med sin gensidige kundeudbringning. Derfor forekommer det nævnte Brande-initiativ interessant og alternativt, hvor borgerne gratis kan hoppe ombord i 'handlebussen'.

    Ms. Marchedo´s helt misforståede fredelige Nobel-gestus overfor M(ake) A(merica) G(o) A(way) – repræsentanten understreger det ofte udtrykte udsagn om, at alt glider i olie.

    Landmandsdatteren Søs Marie Serup har fået alt den reklame, hun kunne ønske sig. Alene inside viden om to Venstre-statsministre, hvoraf den ene sorterede vindruerne og den anden pressede dem, har tilført det decimerede parti noget hårdt tiltrængt spotlight, der sikkert vil fortsætte under den (nødvendig) korrigerede 2. udgave.

  2. Ellen skriver:

    Jeg synes T lever mere og mere i sin egen virkelighed, og det er skræmmende så få af hans egne, der har tænkt sig at gøre noget ved det.
    Man hverken tager eller køber et land. Punktum. Jeg synes LLR sagde det fint med ordene: You can trade with people, but you don't trade people.
    I øvrigt er der en meget væsentlig ting, orangutangen (tilsyneladende) ikke har gjort sig bevidst, nemlig, at han ser verden i mercatorprojektion. Han har vist lige overset, at Grønland ikke er nær så stort som det ser ud til at være, og at Rusland i virkeligheden ligger nærmest klos op ad Alaska, så han er en nærtliggende nabo til Rusland 😁
    Og når han nu er så øm overfor sin frisure, skulle han da netop tillade havvindmøller, så de kan tage lidt af den drilske vind, inden den rammer hans hår 😜

    Så Barbie-producenten er blevet inkluderende. Intet kan længere overraske mig i den henseende.
    Min datter og hendes veninde var vist langt forud for deres tid. De var syv år og legede meget med deres tilsammen mange Barbiedukker og inddrog hele værelset til Barbieland. Da jeg naivt spurgte, om de så ikke ønskede sig nogle nogle Kentdukker til at gøre landsbyfamiliebilledet komplet, svarede de mig: "Nejnej - det gør ikke noget; de er bare lesbiske næsten alle sammen". Jeg vidste ikke engang, at de kendte ordet og oven i købet vidste hvad det betød 😊

  3. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Ja, hverdagsvirkeligheden rammer altid hårdest dér, hvor man mindst har råd til afbrydelser – hverken barberstole eller kasseapparater klipper eller klinger af sig selv, når blå blink lukker gaden. Samtidig er det tankevækkende, hvordan lokale og lavpraktiske løsninger som Brande-modellen pludselig fremstår både mere solidariske og mere fremtidssikre end koncerndrevne 'gensidigheder' der forsvinder, når regnearket ændrer farve.

    Den internationale gestik bliver i sammenligning mest symbolsk – olie på vandet, ja, men vandstanden stiger fortsat. Og hvad angår Serup-bogen, er der næppe tvivl om, at Venstre har fået mere opmærksomhed, end partiets kommunikationsafdeling selv kunne have brygget – men ikke nødvendigvis særlig flatterende.

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Som Per Stig Møller sagde om Trump-administrationen i et interview: 'De ved jo godt selv, at de er fulde af løgn'. Jeg er bange for, at vi ikke får Grønland i fred, før Trump og hans kumpaner er væk.

    Barbie-anekdoten siger i virkeligheden mere om børn end om industrien – de leger sig ubesværet frem til mangfoldighed, længe før voksne føler behov for problematisere den :)

  5. Lene skriver:

    Jeg doserer nyheder i afmålte doser. Jeg kan ikke gøre noget ved det, der sker, og det påvirker min søvnkvalitet, så ikke alt bliver læst :-)
    Jeg har i dag set reels med hvad T kunne have taget mod, hvis han havde haft møde med den bedst vindende hund i et engelsk område, den lille piges skøjtepokal, verdensmestertrofæet i fodbold osv. Latter kan forløse anspændtheden, så tak for dine indlæg, om end jeg indimellem ikke aner, hvad du taler om (nyhedsdosering:-)

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Lene: Det lyder som en meget sund nyhedsdiæt – ligesom man kan nøjes med én småkage i stedet for hele dåsen. En behersket latter er måske det tætteste, vi kommer på en trylleformular mod verdenssituationen. Og bare rolig – nogle gange aner jeg heller ikke helt selv, hvad jeg taler om. Det er også en slags nyhedsdosering :)

Skriv en kommentar