Min far havde altid sin lommekniv på sig. Uden den følte han sig upåklædt. Han kaldte den sin frugt-, negle- og delikatessekniv, men det var kun et sparsomt udtryk for, hvad den blev brugt til. Den var helt simpel med et blad i hver ende – et stort og et lille – som kunne foldes ud, og med dem kunne han reparere eller i hvert fald minimere enhver materiel skade.
Da jeg arvede klenodiet for nogle år siden, havde jeg stadig ikke forstået, hvorfor en lommekniv var uundværlig. Først nu, da jeg selv er begyndt at gå med den, har jeg set lyset og undrer mig over, at der skulle gå så lang tid. Min foreløbige liste over anvendelsesmuligheder ser sådan ud:
- Man kan åbne en pakke fra amazon.co.uk med den
- Man kan skære et stykke sejlgarn over med den tyve gange, når Madame beder en om at gå ud og hænge tyve mejsekugler op i busken uden for køkkenvinduet
- Man kan spise æbler med den i solen, når man sidder på en bænk dér hvor havet slår ind over molen, jfr. Gnags og Peter A.G. Nielsen
- Man kan åbne et brev med den – det hænder, at man modtager et rigtigt, håndgribeligt brev fra myndigheder, som det alligevel ikke nytter noget at ignorere …
- Man har brug for en kniv mellem tænderne, når man svinger sig i en lian fra det ene træ til det andet.
* * *
Jeg havde længe gået og tænkt på, at jeg ville riste en rune over min fars (og min) lommekniv, men inden jeg fik snøvlet mig sammen til at gøre noget ved det, kunne jeg se, at blogkollega capac var kommet mig i forkøbet og havde gjort det for sin fars lommeknivs vedkommende allerede i forgårs. Verden er og bliver fuld af sælsomme sammentræf.
En lommekniv kan bruges til meget. I Italien oplevede vi hvordan en ældre mand ville til at bruge sin lommekniv til at skære kødet, han havde fået serveret, i små stykker, fordi det var meget rødt og svær at skære i. Der reddede min mand det ældre ægtepars oplevelse af maden ved at anvise en anden måde at få det stegt bedre: https://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2014/12/svn-og-mad-ma-der-til.html
Blogejeren tager bladet fra munden og serverer knivskarpe iagttagelser omsluttet af lommefilosofi...det gyldne snit (på den gode måde!).
@Lene: Tak, jeg har netop læst din malende beskrivelse fra restauranten i Tirano :)
@Erik Hulegaard: Kommentatoren skærer lige igennem med sin skarpe analyse!
Vist den eneste side af dig der er en spejder ;-)
@Madame: Jeg vælger at ignorere denne injurie.
I hjemmet snupper jeg en saks eller en køkkenkniv, men fruens lille schweizerkniv har undertiden været nyttig, når vi har været på farten.
@Eric Bentzen: Jamen, det er jo den omvendte verden :)
John skriver gerne under på, at en lommekniv er uundværlig! Jeg synes også, at Johns lommekniv er uundværlig ...
Engang havde jeg en nydelig lille 'kvindeudgave' af en lommekniv, men den tog en emsig securitymand fra mig, bare fordi jeg havde glemt, at jeg havde den i tasken engang vi skulle ud at flyve.
@Ellen: Jeg er sikker på, at securitymanden stadig går rundt med din kniv i lommen og glæder sig over, at den ikke kostede ham en krone!
Jeg er så heldig, at have en mand med en allestedsnærværende lommekniv (der er krise, hvis den forlægges). Selv går jeg med min mors(!) lommekniv i min taske, som jeg desværre aldrig husker, når jeg har brug for den. Måske fordi jeg kun har haft den et par år ...
@Benedicte: Godt at høre – nu må ligestillingen da siges at være så godt som komplet :)