Hvis nogen fandt på at spørge mig, hvilken maler jeg beundrer mest, ville jeg nok være fristet til at svare: 'Jørgensen oppe i Nørregade.' Men man skal økonomisere med sine platituder, så jeg afstår, og det er vel egentlig også kun i ugeblade, den slags dukker op, når en eller anden berømthed bliver præsenteret for Prousts berømte 37 spørgsmål, eller hvor mange det nu er.

Jeg har altid troet, at man malede ved at dyppe en pensel i en bøtte maling og smøre malingen på

I løbet af den forgangne uge har jeg imidlertid fået et andet syn på malere, end jeg havde indtil for ganske nylig. Der er mange i min omgangskreds, der ynder at kokettere med deres lave score på handymanskalaen, og jeg er selv en af dem. Derfor er jeg også tilbøjelig til at betale mig fra alt håndværksmæssigt arbejde, hvis jeg kan se mit snit til det. Lige med hensyn til malerarbejde begyndte jeg dog at tøve for en snes år siden, efter at jeg havde fået en maler til at sætte glasfilt op i en stue og male det. Det blev små 30.000 kroner, og det er som sagt mange år siden. Det var selvfølgelig tåbeligt ikke først at forhøre mig om prisen, men min fantasi rakte altså ikke til at forestille mig, at én dags stykke forholdsvis enkelt og overskueligt malerarbejde kunne havne i det prislag.

I sidste uge vendte traumet tilbage med fuld styrke. Vi bor i et ganske almindeligt hus, men med umanerlig mange vinduer og derfor også uhyggelig mange vinduesrammer og sprosser, der skal males med jævne mellemrum. Mellemrummenes længde kan diskuteres, hvilket de bliver, og lad mig sige det sådan: Jeg opererer med længere tidsintervaller end dem, Madame anser for passende, og jeg taber altid diskussionen. Hvem der skal udføre arbejdet, når det nu ikke skal være en maler, er derimod ikke til diskussion.

Jeg går i gang med at male efter Googles og alle kunstens regler, som jeg følger til punkt og prikke

Jeg har altid troet, at man malede vinduer ved at dyppe en pensel i en bøtte maling og smøre malingen på. Men ved at google 'Sådan maler du dine vinduer', har jeg fundet ud af, at jeg er helt galt afmarcheret. Først må man tage vejrguderne i ed, fordi det lunefulde danske sommervejr ofte byder på kraftig blæst og regnbyger, som kan forsinke arbejdet. Dernæst skal man sørge for ikke at male i direkte sollys, da malingen i så fald vil tørre, før den når at trænge ordentligt ind i træet. Men det gælder også om at ramme en dag med lette skyer, kun en smule vind og omkring 15-20 grader. Endelig skal man begynde tidligt på dagen, så malingen er håndtør, inden duggen falder.

I nogen tid har det tjent som en udmærket undskyldning for at udskyde projektet, at de vejrmæssige betingelser ikke har været optimale, men pludselig i sidste uge er der ingen vej udenom. Jeg går derfor i gang med at male efter Googles og alle kunstens regler, som jeg følger til punkt og prikke:

• Jeg renser vinduesrammer og sprosser af i grundrens for at fjerne fedt og snavs og skyller grundigt efter med vand for at fjerne sæberester.
• Jeg sliber let med sandpapir, korn 120, så overfladen bliver mat. Visse steder er træet udpint og har løse flager af maling, som skal skrabes af. Overgangene fra bart træ til maling sliber jeg med sandpapir, korn 80.
• Jeg grunder det bare træ med grundingsolie, som jeg lader tørre til dagen efter.
• Jeg maler de bare pletter med vinduesmaling. For en sikkerheds skyld får de et par gange, så overgangene mellem det blotlagte træ og den gamle maling bliver mindre synlige.
• Jeg maler vinduesrammerne og sprosserne med vinduesmaling.
• Jeg håber på, at malingen dækker, så jeg slipper for at mellemslibe med sandpapir og male igen.

Jeg er med andre ord begyndt at forstå malermestres fakturaer. Her til morgen har jeg fjernet et par hundrede meter malertape, og resultatet er faktisk ikke så værst, selv om jeg har hadet hvert sekund og trænger til mindst en uges rekonvalescens. Ved ikke at betale for en professionel maler har jeg til gengæld formentlig sparet i omegnen af en kvart million, som jeg nu går og overvejer, hvad jeg skal bruge til.

Måske maleriet af Hammershøis vinduer, der pryder dette indlæg ...