Viljestyrke for viderekomne



Selv om juli og de lyse nætters tid har mange kvaliteter, kan man ind imellem godt komme til at savne de kolde, mørke vinteraftener. Er der for eksempel noget bedre end at sidde i sin velpolstrede lænestol med en stor kop dampende varm te, tilsat en ikke for lille klump akaciehonning og være parat til at gå i krig med en bog om den britiske efterretningstjeneste, hvor de hele tiden leder efter muldvarpe blandt deres egne, når de ikke lige er beskæftiget med at gå i seng med hinandens koner?

Jeg retter benene ud for at få katten til at springe ned, men hun reagerer ved at anbringe en klo i låret

Mens jeg læner mig tilbage og giver mig til at læse om lig i mørke kælderhalse og aflåste bagagerum, kommer Miss Mis til den konklusion, at mit skød må være det perfekte sted at snuppe sig en lur. Så hun hopper op, går et par gange rundt om sig selv, ælter mit lår nøjagtig treogtyve gange, lægger sig ned og går ud som et lys.

Da jeg når til slutningen af kapitel 1, begynder det at rykke i poterne. Nogen har fortalt mig, at det er, når katten drømmer, at den løber, og jeg ved ikke om det passer, men det er i hvert fald uimodståeligt at se på. Desværre er teen nu ved at være kold, og jeg må have tanket op. Jeg flytter forsigtigt Miss Mis, der vågner og skuler misbilligende til mig, og jeg går ud og sætter vand over. Da jeg kommer tilbage og har sat mig til rette i stolen, hopper katten op på skødet igen.

– Nej, det mener du ikke, siger jeg. Vandet koger lige om lidt!

Men hun går bare tre gange rundt om sig selv og lægger sig ned. Jeg læser to sider. Vandet koger. Jeg rejser mig. Miss Mis frembringer en mishagsytring i form af et grynt og hopper ned. Da jeg er tilbage på min plads, er hun også.

Jeg er tilbage i Den kolde Krig. En øde gade i London, blegt lys fra en lygtepæl, en ældre mand i tweedfrakke.

Men hun er utilfreds med al den uro. Hun forlanger opmærksomhed, så hun sætter sig oven på bogen. Hun gnider hovedet mod min hånd. Jeg prøver at holde bogen op over mit eget hoved, men jeg bliver hurtigt træt i armene. Forsigtigt lirker jeg bogen ind imellem katten og mine øjne. Teksten befinder sig højst ti centimenter fra mine brilleglas.

Jeg retter benene ud for at få katten til at springe ned, men hun reagerer ved at anbringe en klo i låret. Det er for meget. Jeg lægger bogen fra mig, tager katten under armhulerne og anbringer hende myndigt på gulvet.

Miss Mis hopper op igen. Jeg sætter hende ned. Hun hopper op, og før jeg kan sætte hende ned igen, spinder hun som en besat og flader helt ud. Det er et billigt trick, katte lærer på Menneskedressur 1A, men det virker. Jeg lader hende blive liggende.

Jeg er tilbage i Den kolde Krig. En øde gade i London, blegt lys fra en lygtepæl, en ældre mand i tweedfrakke. Han stryger en tændstik. I et vindue på den anden side af gaden er der nogen, der signalerer tilbage ved at løfte en lampeskærm og sætte den på igen.

Nu kan jeg mærke, at jeg har drukket to store kopper te. Jeg rejser mig, men mit ene ben sover, og jeg må humpe ud. Da jeg kommer tilbage, kryber jeg sammen i stolen med begge ben oppe, så der ikke er noget skød at springe op på. Miss Mis går rundt i cirkler og stirrer på mig. Så hopper hun op for at finde det forsvundne skød.

– Se, siger jeg, ikke noget skød!

Sekundet efter er hun oppe på skulderen og stikker hovedet helt hen til mit, så knurhårene får mig til at nyse. Nu spinder hun på den måde, der betyder mad. Jeg overgiver mig. Lægger bogen fra mig og går ud og hælder en portion Hill's Science Plan med kyllingesmag op.

Da jeg kommer tilbage, ligger hun og snorksover i stolen. Den stol, jeg havde tænkt mig at sidde og læse i.

Miss Mis er her ikke mere. Hun forlod denne planet i februar. Jeg savner min kat.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

6 svar på Viljestyrke for viderekomne

  1. Eric Bentzen skriver:

    Katte har meget instinktgods tilfælles og alligevel hver deres personlighed. Man fornemmer tydeligt Miss Mis' hygge- og nærhedsbehov.
    De har også det tilfælles, at man savner dem slemt, når de forlader planeten. Selv dem der mestrede at træde på tastaturet, så skærmbilledet roterede 90 eller 180°.
    Vores naive voksenkilling har forhåbentlig et par år til gode.

  2. Madame skriver:

    Det er skrækkeligt at miste en kat med så stor en personlighed.

  3. Uffe Jerner skriver:

    @Eric Bentzen: Jeg kan kun være enig i din karakteristik af kattes natur: Store individualister og originaler, men grundlæggende programmeret til den samme adfærd. Jeg håber, at jeres eksemplar af racen er langtidsholdbart!

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Madame: Ja det er ubærligt.

  5. Ellen skriver:

    Du læser om den kolde krig og fører selv den varme ;-)
    I flere betydninger varme, for du ville nok ikke have undværet krigen, da den fandt sted, eftersom du savner den lille territorieerobrer.
    Jeg elskede vores kat, men skaffede os ikke en ny, da den døde, for det var ikke helt foreneligt med vores mange ture til Sverige - og rejser i det hele taget.

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Nej, katte er ikke for globetrottere, men en hjemmefødning som mig får ikke bedre underholdning i hverdagen! Heldigvis har vi stadig en kat i behold, men den er ikke min på helt samme måde. – endnu. Det kunne da være, I skulle få en kat igen, nu hvor vi alligevel ikke kan rejse nogen steder hen :-)

Skriv en kommentar