Dette er ikke min første blog. Sidst jeg bloggede, holdt jeg op, fordi jeg havnede i en identitetskrise. Det gør man undertiden som blogger. Som fx når man står sammen med Madame efter aftensmaden og vasker op, og hun, der er født tretten måneder før mig, siger:

– Du skriver som en gammel mand. Så gammel er du heller ikke ...

Og efter en kort tænkepause:

– ... i hvert fald ikke hele tiden.

Jeg er ikke sikker på, at hun har ret. Faktisk er det tvivlsomt, om jeg nogen sinde har været ung. Hvad lavede jeg, da jeg var i tyverne? Læste, gik i biografen, cyklede og så fjernsyn. Og hvad laver jeg nu? Stort set det samme.

Somme tider er forskellen på et ansigt og en maske ikke så stor

Her i vores del af civilisationen har vi ikke meget til overs for gamle mennesker. Det går ikke an at sige 'det var meget bedre i gamle dage', selv om nogle ting faktisk var en hel del bedre. Det betyder jo, at man er gammel og åbenbart ingenting forstår. Men det er helt o.k. at sige 'jeg føler mig ikke spor gammel.' Det betyder, at selv om man godt ved, at man dåbsattestmæssigt set ikke er rigtig ung, så er man da i det mindste lidt ungdommelig og ved skam nok, hvad det drejer sig om. Jeg gætter på, at 'man er ikke ældre, end man føler sig' er vor tids mest populære kliché i den ældre del af befolkningen.

Men er jeg i virkeligheden yngre, end jeg giver indtryk af at være? Og hvem er jeg egentlig, når alt kommer til alt? Er jeg den samme som den, der blogger på denne plads? Selvfølgelig er jeg ikke det. 'Uffe' her på bloggen er ikke identisk med Uffe. 'Uffe' er en figur, som Uffe har konstrueret. Førstnævnte ligner selvfølgelig sidstnævnte en hel del, for figurer opstår ikke ud af den blå luft, men det er stadigvæk en figur. Han er klogere, end jeg er, og begår ikke så mange fejl. Men alle hans jeg'er er figurer, for ord er som bekendt ikke det virkelige liv.

Ind imellem kan det være ret vanskeligt at skelne mellem de to ting. Da 'Uffe' på en af de tidligere blogs skrev om at snorke (noget gamle mennesker rent statistisk gør mere end unge mennesker), fik Uffe – altså jeg – mange gode personlige råd og kommentarer, selv om ingen kunne vide, om jeg også snorkede, eller om det bare var noget, jeg fandt på, at 'Uffe' gjorde. Det var det tilfældigvis ikke, men jeg var ikke fri for at være irriteret over det, for jeg bryder mig meget lidt om at blive ynket. Men selvfølgelig var det 'Uffe', der blev ynket. Jeg – Uffe – var bare en slags sekretær for ham.

Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at når Uffe engang forlader denne planet, gør 'Uffe' også. Så hvis Uffe er gammel, er 'Uffe' det nok også. Og omvendt.

Somme tider er forskellen på et ansigt og en maske ikke så stor.

– Det kunne du jo skrive om på den nye blog, foreslog Madame.

– Nej, svarede jeg. – Man skal være ung for at være så selvoptaget.

Tak, hvis du læste med så langt – håber ikke, du blev forvirret. Ellers kan det måske hjælpe at kigge her.