Mit smukke vaskeri



Vi har ikke vaskemaskine. Vi har fravalgt den, fordi den på alle måder fylder for meget i et lille hus som vores. En vaskemaskine optager værdifuld plads, som man med fordel kan bruge til alt muligt andet, både hvad kvadratmeter og mentalt albuerum angår. Hvis man har en vaskemaskine inden for rækkevidde, bruger man den også hele tiden. Den larmer og lægger beslag på underbevidstheden, man har konstant tøj hængende til tørre overalt, og tilværelsens meningsløshed står med ét lysende klart for en. Så hvem kan sige nej til to timer helt for sig selv med uforstyrret læsning, skrivning, meditation og hvad man ellers kan foretage sig siddende på en stol? Ikke jeg.

Hvem kan sige nej til to timer helt for sig selv med uforstyrret læsning, skrivning, meditation og hvad man ellers kan foretage sig siddende på en stol?

Derfor hører det også under mit ansvarsområde at tage hen i møntvaskeriet hver anden onsdag med et vognlæs sprængfyldte, knaldblå Ikea-tasker og vaske, så det står efter, og jeg gør det gerne. Når man vasker, tager det den tid, det tager. Processen kan ikke fremskyndes eller afkortes, og det kan ikke svare sig at køre hjem og være effektiv på andre områder i ventetiden. Jeg nyder kort sagt min hverandenugentlige koncentrerede storvask med det udvidede frikvarter som bonus.

Men det er heller ikke ethvert vaskeri, der har zebrastribede skalstole, underfundige citater på væggene oppe under loftet og eget bibliotek med tilhørende byttebogsservice. O.k., kongerækken af danske krimiforfattere fører an på hylderne, skarpt forfulgt af den bestialske nordmand med de lakoniske bogtitler, men ind imellem kan man godt falde over en perle, som er fristende at hjemføre. Til gengæld husker jeg jævnligt at supplere op fra mit eget uforklarligt selvreproducerende overskudslager.

Man kan også vælge sig en snak over centrifugen eller tørretumbleren, hvis man ikke er i humør til stillesiddende sysler. Når man er stamkunde med fast vaskemønster, får man hurtigt medsammensvorne eller som nu i dag, hvor ejeren kommer ud fra privaten bagved og slår sig ned ved siden af mig. Der er lige blevet malet og skiftet maskiner ud, og han vil høre, hvad jeg synes om resultatet. Samtidig får jeg hele historien om vaskeriet. Det er hans datter, der har fundet på at male stolene zebrastribede, og de kostede for resten 29 kroner stykket for treogtredive år siden i ubemalet tilstand. I 1989 blev vaskeriet kåret af branchen som Europas bedste møntvaskeri, får jeg at vide, og jeg lytter og nikker.

Og tænker, at hvad enten det passer eller ej, er det fuldt fortjent.

* * *
Overskriften er lånt fra Stephen Frears' film My Beautiful Laundrette fra 1985. Den handler om den unge pakistanske indvandrer Omar, der sammen med vennen Johnny starter et kombineret møntvaskeri og underholdningscenter i en trøstesløs London-forstad i 1980erne. Filmen har altså ikke meget med mit lokale møntvaskeri at gøre, men den er stadig seværdig og kan ses helt gratis på Filmstriben.

Kategori: ,. Bookmark permalink.

10 svar på Mit smukke vaskeri

  1. Eric Bentzen skriver:

    Jeg er nu glad for, at vi har vaskemaskine, men vi har også kælder og god plads, og skulle vi til nærmeste møntvaskeri, skulle det ske hyppigt, for det er begrænset, hvad man kan have i en cykelkurv.
    Dog kan jeg sagtens forstå din glæde ved vaskeriet; vi har alle vores mentale oaser.

  2. Uffe Jerner skriver:

    @Eric Bentzen: Du har ret i, at en cykelkurvs rumfang er begrænset. Til gengæld er der ingen grænser for, hvad der kan være i en blå Ikea-taske!

  3. Ellen skriver:

    Jeg ville heller ikke undvære en vaskemaskine, men kan godt godt forstå behovet for at have en oase, og den omtalte af slagsen lyder tiltalende.
    Vi tørrer uhyre sjældent tøj indenfor, hverken sommer eller vinter, så for lidt plads ville heller ikke være et problem - der findes ikke noget bedre end duften af vindtørret vasketøj

  4. Madame skriver:

    Jeg holder meget af vores vaskeri med zebrastribede stole og er glad for at have en hjertenskær, der ordner storvasken, mens jeg ordner have :-)

  5. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Du har ret, jeg elsker også duften af vindtørret vasketøj. Men her i landet skal man jo være lynhurtig, hvis man skal nå at hænge vasketøjet op mellem bygerne :)

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Madame: Jeg har altid misundt dig dit held :)

  7. Lene skriver:

    Også her har vi vaskemaskine, jeg skal vist køre for langt for at finde et vaskeri. Men min søn og jeg hyggede os på et møntvaskeri, da vi holdt storvask hos ham og vaskemaskinen i lejligheden ikke kunne følge med :-)
    Min meditationstime foregår i blodbanken som plasmadonor. ¤0 minutter hvor jeg ikke kan andet end at drikke god saft, spise chokolade og læse det jeg selv har med. Jeg hygger mig og ærgrer mig over at jeg ikke må tappes før til efteråret.

  8. Uffe Jerner skriver:

    @Lene: Møntvaskerier hænger heller ikke på træerne i denne her ende af landet længere, og jeg gruer for den dag 'mit' vaskeri forsvinder.

    Hatten af for, at du tager en tørn som bloddonor!

  9. Erik Hulegaard skriver:

    En lille semi-kulturel perle, der qua sin funktion sørger for tophygiejne, tilsat et socialt liv. Gætter på en matrikel i "Krudtbyen", største by i den rekreative og skønne Halsnæs kommune.

    Denne kommentar skyldes nok mest den oprigtige glæde ved at gense My Beautiful Laundrette i omtale. Filmen er stadig efter 35 år seværdig. Selv den mest barske kogevask tilsat skyllemiddel kan ikke fjerne minderne om den prisbelønnede film, hvis miljøbeskrivelser var uovertruffen og så tilmed nyde Shirley Anne Field i den rette dossering.

  10. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Godt gættet – og vi er naturligvis helt enige om My Beautiful Laundrettes mange kvaliteter.

Skriv en kommentar