Solen brager ubarmhjertigt ned over os. Luften er varm og tyk af fugtighed, myggene alt for mange og alt for nærgående, og kviksølvet i termometeret for opadgående. Vi bor halvanden kilometer fra stranden, så hvorfor ikke? På ti minutter bikser vi to lette salater sammen og stopper dem i picnickurven sammen med en skudklar Prosecco fra køleskabet, tallerkener, bestik, servietter og rødternet dug. Der er god plads på parkeringspladsen ved stranden, da vi ankommer, og vi minder hinanden om alt det gode ved den danske sommer, som vi i dette øjeblik sandsynligvis elsker endnu højere end Thøger Larsen, da han digtede om den og gjorde den sangbar. Vi arbejder os op gennem klitterne med skridende sand under fødderne og mellem tæerne, op til den bænk, vi har udset os.

Vi har glemt, at vejrudsigter også opererer med fænomenet vindstyrke

Nu er solen på sit højeste mellem de sparsomme skyer, havet er så tæt på azurblåt, som det kan blive, når det nu er havet omkring Danmark, og her er ingen andre mennesker, så langt øjet rækker, bortset fra os selv og en enlig windsurfer, som i dette øjeblik kæntrer ude på vandet og tilsyneladende kaster sig over dykning i stedet for. Det er først, da vi slår os ned og skal have salaten til at blive liggende på tallerkenerne, at det går op for os, hvorfor her ingen mennesker er. Vi har glemt, at vejrudsigter også opererer med fænomenet vindstyrke, og at det er noget, der bør indgå i ens overvejelser, før man realiserer sine planer om frokost på stranden. Rucolaen flagrer om kap med mågerne. Vi giver op.

Tilbage i vores lukkede have med stillestående luft og en gispende kat i buskadset får vi endelig noget at spise. Proseccoen er blevet lunken, men den er hel i modsætning til salaten, hvoraf halvdelen er borte med blæsten. Vi supplerer med langtidshævet brød og overbærenhed, skåler for vores gode humør og ønsker hinanden tillykke med sommeren. Varmen er stadig kvælende, men ellers ånder alt, hvad der kan ånde, fred og idyl. Under normale omstændigheder ville jeg have rakt ud efter min stråhat og anbragt den på hovedet for at fuldende sceneriet. Det vil sige hvis ikke den lå og vuggede et sted ude på Kattegat.