Ud af den ene øjenkrog ser jeg en mørk skygge, der glider hen over badeværelsesgulvet med lynets hast, men da jeg vender mig om, kan jeg ikke få øje på noget. Jeg lægger tandbørsten fra mig og gransker gulvet minutiøst. Der er intet unormalt at se. For en sikkerheds skyld ser jeg også efter bag ved håndklædereolen, der står næsten helt inde i det ene hjørne. I samme øjeblik jeg rører reolen, farer skyggen diagonalt hen over gulvet igen og bliver standset af det modsatte hjørne, der forhindrer den i at komme videre. Nu sidder der en skovmus i hjørnet og kigger op på mig.
Efter adskillige minutters søgen opdager jeg, at musen sidder og kryber sammen bag radiatoren
Jeg rækker ud efter et håndklæde. Det er min plan at fange musen ved at kaste håndklædet hen over den, men musen er for hurtig. Før håndklædet rammer gulvet, er den er igen ovre under håndklædereolen. Tror jeg. Jeg kan ikke finde den.Efter adskillige minutters søgen opdager jeg, at musen sidder og kryber sammen bag radiatoren på det beslag, der holder radiatoren fast til væggen. Her kan jeg ikke nå den, og jeg henter et kosteskaft, som jeg kan stikke ind i mellemrummet mellem radiatoren og væggen og pirke til musen med. Inden kosteskaftet strejfer den, er den væk igen og sporløst forsvundet.
Jeg tager stakken med håndklæder og giver mig til at folde hver enkelt håndklæde ud efter tur. Det tager yderligere nogle minutter og giver ikke noget resultat.
Så hører jeg en lyd. En lille lyd, bare en svag skraben. Den kommer fra toilettet, og da jeg slår låget op, ligger musen og gisper i vandkanten. Jeg løber ud af badeværelset for at hente noget at fiske den op med.
Da jeg kommer tilbage, gisper musen ikke længere. Den ligger livløs i vandet.
Historier fra det virkelige liv har ikke altid en happy ending.
Nårh, det lille pus. Det var synd, den skulle lide druknedøden, men det går da i det mindste relativt hurtigt for den, må man konstatere.
Jeg holder meget af mus, for det er faktisk nogle nuser små kræ, men kun, hvis de kan holde sig udenfor, hvor de i mine øjne hører hjemme. IKKE inde i vores huse.
Det skal man også huske at fortælle sin kat!
Hvor var det synd, du ikke nåede at redde den! Og så var det ikke engang på grund af katten, den døde ...
@Ellen: Jeg har også megen godhed for mus, men det er vanskeligt at forklare dem, at man bare vil hjælpe dem. Lige så vanskeligt, som det er at forklare sin kat, at den ikke skal tage dem med ind ...
@Madame: Nej, ikke denne gang!
I sandhed en krank skæbne at ende sit liv i kummen. Før det kom så vidt, havde en kat chancen for at vise, at den er andet og mere end et indsmigrende kæledyr, men det ville selvfølgelig gøre redningsforsøg endnu sværere.
@Eric Bentzen: Jeg kan oplyse, at det er noget forholdsvis nyt at støde på hele, levende mus i huset. Tidligere var de kun halve, når vi opdagede dem – og meget lidt livlige.