Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er forsanger i det hylekor, der jamrer over alle de engelske og amerikanske ord og udtryk, der har indtaget vores sprog. Men er der noget at gøre ved det? Det mener Det Konservative Folkeparti åbenbart. De vil indføre en sproglov, der skal sørge for, at det danske sprog ikke hopper med på alle mulige internationale sprogtrends, der sniger sig ind i dansk gennem streamingtjenester og alt det content, vi ser, når vi scroller på sociale medier. Til det formål skal der nedsættes et sprogråd, der foreslår fordanskninger af nye fremmedord og udtryk. Hvordan man vil håndhæve loven i praksis, og hvad konsekvensen skal være, hvis man forbryder sig mod loven, melder historien ikke noget om, men man kan jo altid gætte:

At lave en lov, der skal styre sproget, svarer til at prøve at stoppe en flodbølge med en si

Sprogrådet skal selvfølgelig bestå af de skarpeste hoveder inden for dansk sprog, sandsynligvis en gruppe bebrillede dansklærere (minimum styrke ±3), en folkekær forfatter og en tyndhåret professor fra hvert af universiteterne. Rådsmedlemmerne mødes hver uge i Klunkehjemmet på Nationalmuseet og bliver enige om, at det ikke længere hedder en 'smartphone', men en 'snildtelefon'. 'Streaming' bliver til 'strømning', men hvad med 'influencer'? Der er ikke konsensus om at erstatte det med 'påvirker', så her er man nødsaget til at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der forventes at fremlægge en betænkning om mulighederne senest i år 2030.

Til at håndhæve loven oprettes Sprogpolitiet – en eliteenhed bestående af pensionerede bibliotekarer og harmdirrende læserbrevsskribenter, der har fået 12 i dansk til studentereksamen. Bevæbnet med røde kuglepenne vil de afpatruljere gaderne, klar til at irettesætte enhver, der vover at sige 'content' i stedet for 'indhold'. De vil infiltrere caféer, hvor de vil konfiskere alle mobiltelefoner, der bliver omtalt som 'smartphones' Og hvis nogen drister sig til at sige 'awesome' i stedet for 'storartet', vil de uden tøven blive afkrævet en fortalelsesafgift.

Den, der gentagne gange overtræder sprogloven, vil blive stillet for Den Danske Ordkløverdomstol. Straffen vil blive udmålt efter forseelsens grovhed:

1. Milde forseelser – fx at sige 'e-mail' i stedet for 'e-post': En reprimande og tvungen højtlæsning af Søren Kierkegaards Frygt og Bæven.
2. Mellemstore forseelser – fx at bruge 'selfie' i stedet for 'selvportræt': En uge uden adgang til sociale medier og tvungen indmeldelse i Modersmål-Selskabet.
3. Alvorlige forseelser – fx at sige 'fake news' i stedet for 'fupnyheder': En uges eksil i en jysk landsby uden adgang til internettet.

Herefter vil Danmark blive et sprogligt paradis, og turister, der besøger landet, vil få udleveret en lille ordbog, så de ikke utilsigtet kommer til at overtræde loven.

Spøg til side. Jeg tror, at Det Konservative Folkeparti er udmærket klar over, at det ikke kan lade sig gøre at regulere sprogudvikling gennem lovgivning. Det drejer sig nok mest om stemmefiskeri. At lave en lov, der skal styre sproget, svarer til at prøve at stoppe en flodbølge med en si. Sprog udvikler sig af sig selv, fordi folk taler, som det passer dem. Held og lykke med at fortælle teenagerne, at de ikke må sige 'cringe' eller 'random'. Eller prøv at forbyde alle andre at sige 'computer' og 'weekend'. Mennesker tager simpelthen de ord til sig, der er mest nærliggende, og det kan ingen lov ændre på. Der er kun én løsning, der kan dæmme op for den eskalerende engelsk-amerikanske sproginvasion, og det er et langtidsprojekt: Bedre danskundervisning. Ellers er der ikke andet at gøre end at forsøge at holde sin egen sti ren.

Som nogle måske vil have bemærket, fører jeg min egen lille sprogkrig under blogindlæggene. Den går ikke ud på at bekæmpe udanske ord, men på at gøre opmærksom på forkert sprogbrug (når Dansk Sprognævn nu ikke vil). Det er noget andet, men det er nøjagtig lige så udsigtsløst som at forsøge at forvise engelske og amerikanske ord og udtryk fra dansk. Jeg forestiller mig med andre ord ikke, at jeg kommer nogen vegne med mit sproglige pindehuggeri, men måske vil der være nogle, der opdager noget, de ikke har tænkt over. Bortset fra det, er formålet selvfølgelig ikke mindst at få afløb for mine egne sproglige idiosynkrasier, og hvis det kan glæde nogen, er jeg efterhånden ved at være nået til bunds i dem.

Dagens irrelevante musikalske bonus

Dagens tip: lad være med at sige 'et skriv'. Det hedder 'en tekst'.

April begynder som bekendt med en dag, hvor det er fuldt ud acceptabelt at lyve folk lige op i ansigtet. 1. april er dagen, hvor vi beslutter os for at tage fusen på hinanden og lade som om, vi synes, det er sjovt. Den skælmske onkel hvisker en i øret, at han er blevet forlovet med Birthe Kjær, og de har planer om at flytte til Australien, og aviserne meddeler, at Metroen nu har fået en ny rute direkte til Møn. Men selv om en aprilsnar som regel er så gumpetung, at de fleste gennemskuer den med det samme, skal der alligevel nok være et par stykker, der hopper på, at Kong Frederik har skiftet karriere til professionel fodboldspiller. Jeg kunne være en af dem.

Lad os gå let hen over vejret i april, for april er vejrgudernes egen aprilsnar

Aprilsnar er heldigvis begrænset til en enkelt dag. Men så let slipper vi ikke for løjerne, for senere på måneden kommer påsken. Det er den tid, hvor vi lader som om, vi forstår, hvad de forskellige helligdage betyder. De fleste har nok en vag fornemmelse af, at der er noget religiøst involveret, men hvorfor hedder det egentlig skærtorsdag? Efter sigende markerer dagen den sidste nadver, men for de fleste markerer den bare starten på en lang weekend fyldt med overdådige frokoster og uigennemskuelige traditioner med påskeharer og chokoladeæg gemt rundt om i haven. Langfredag er dagen, hvor Jesus blev korsfæstet, men den er så kedelig og dyster, at den primært bliver brugt til at brokke sig over, at alting har lukket. Påskesøndag fejrer vi Jesu opstandelse, men for de fleste er det mere en restitutionsdag efter påskefrokosten. Anden påskedag fungerer som en uventet bonus, hvor ingen helt ved, hvorfor vi har fri, men ingen stiller spørgsmål, fordi en ekstra fridag altid er velkommen.

Lad os gå let hen over vejret i april, for april er vejrgudernes egen aprilsnar. Men selv om april er lunefuld, er den også en forsmag på den tid, vi alle har ventet på: Foråret, sommerens spæde begyndelse og det nærmeste vi kommer en følelse af ubetinget lykke i Danmark. I hvert fald indtil juli oprinder, og det regner hele tiden.

Lav, men behagelig musik til april