#11 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen



Det er lykkedes mig at finde læ på stranden, men mågen, der hænger i luften lige over mig, kommer ikke ud af stedet, selv om den bevæger vingerne. Det blæser voldsomt, og det er isnende koldt. Jeg står mellem to klitter og ser ud over stranden, som er helt øde, så langt øjet rækker. Skummende bølger slår ind over strandbredden og går i opløsning.

Jeg drejer hovedet væk et øjeblik, og da jeg igen ser ned på stranden, står der en spinkel skikkelse på bredden med ryggen til. Skikkelsen er indhyllet i et tæppe, og efter hårlængden at dømme er det en kvinde. Hun bliver stående og kigger ufravendt ud over havet. Efter et minuts tid giver hun slip på tæppet, som glider ned og lægger sig som en bunke oven på sandet. Nu står hun helt nøgen i kulden.

Hun løber ud i vandet med bævrende balder.

Kategori: . Bookmark permalink.

6 svar på #11 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen

  1. Erik Hulegaard skriver:

    En biologisk havfrues akklimatisering. Få øjeblikke senere venter forhåbentlig saunaen eller en varm menneskelig symbiose.

  2. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: Jeg er imponeret over din research – i hvert fald er der opstillet en mobil sauna tæt på stranden til brug for medlemmer af en lokal klub. Den anden mulighed skal jeg ikke kunne udtale mig om ...

  3. Ellen skriver:

    Det koldeste gys.
    Man fik ALDRIG mig til at bade i koldt vand!

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Heller ikke mig. Løjerlig idé.

  5. Eric Bentzen skriver:

    Jeg har oplevet svigt på fjernvarmen og dermed det varme badevand. Lad det aldrig ske igen.

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Eric Bentzen: Den slags mareridt glemmer man aldrig!

Skriv en kommentar