#2 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen



Da jeg kommer hjem, ligger der en besked fra PostNord i brevkassen om, at postbudet har været forbi med en pakke uden at træffe mig hjemme. Pakken kan derfor afhentes i Posthus Kvickly næste dag efter klokken 13.

Det er ikke noget, der haster, og først efter et par dage tager jeg hen i Kvickly og viser beskeden til den unge dame, der står bag den tombolaagtige skranke, der nu er byens posthus. Hun scanner stregkoden på sedlen og konstaterer et øjeblik efter, at pakken ikke findes i systemet. Da hun ser mit spørgende ansigtsudtryk, tilbyder hun i stedet at prøve at taste pakkenummeret ind manuelt. Jeg tager imod tilbuddet, men hun kommer til samme resultat: Pakken eksisterer ikke. Efter et hurtigt blik op på mig forsøger hun sig endnu engang med scanneren, men pakken giver sig stadig ikke til kende. Jeg spørger hende, hvad hun vil råde mig til at gøre for at få fat min pakke, og svaret er, at jeg skal ringe til PostNord, som vil vide præcis, hvor pakken befinder sig.

Jeg tager hjem og ringer til PostNord. Efter at have haft den samme monotone, computergenererede melodistump i øret i 23 minutter uden at komme igennem, afbryder jeg forbindelsen i håb om at undgå at få svip.

Næste dag tager jeg hen i Kvickly igen, hvor der nu står en anden ung dame bag det blå PostNord-skilt. Jeg lægger sedlen fra PostNord foran hende uden at indvie hende i mit tidligere besøg. Hun scanner sedlen, vender sig om, tager en pakke ud af pakkereolen bag sig og rækker mig den.

Jeg takker for hjælpen og tager hjem med min pakke.

Kategori: . Bookmark permalink.

6 svar på #2 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen

  1. Erik Hulegaard skriver:

    23 minutters tålmodighed er imponerende. Resten er et mix af teknik og okkultisme.

  2. Ellen skriver:

    Jeg kan kun gentage mig selv fra i går: Du godeste!
    Men, apropos vores 'snak' om PostNord og pakkeforsinkelser, så er det da vist mere jeres udleveringssted, der er noget galt med; ikke PostNord ;-)

  3. Uffe Jerner skriver:

    @Erik Hulegaard: En meget venlig fortolkning. Jeg ville kalde det tidstypisk inkompetence, men faktisk følte jeg med den unge pige, der tydeligvis ikke havde fået den fornødne oplæring.

  4. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Ja, i dette tilfælde var det udleveringsstedet, der begik en fejl, men fejlene sker som regel alle andre steder. Sidste gang, det gik galt, var min pakke blevet sendt til Posthus Kvickly i Helsinge, som ligger 20 km væk. Efter det sædvanlige ringeri med endeløse ventetider, stod det klart, at det ikke lod sig gøre at få pakken sendt til min egen Kvickly, hvorefter jeg selv måtte køre 40 km for at få min pakke, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange noget tilsvarende er sket.

    Men udleveringsstederne er jo en del af PostNords organisation, og derfor er det også PostNords fejl, når udleveringsstedet ikke fungerer. Jeg vil have etaterne tilbage! Og et postvæsen med tilhørende posthuse og uddannede medarbejdere, der ved, hvad de har med at gøre. Der er jo ikke noget at sige til, at udleveringsstedet ikke fungerer, når det bliver betjent af skolepiger, der skiftevis skal udlevere post og lange flødeskumskager over disken. Kort sagt: Hrmpf!

  5. Ellen skriver:

    Det er stadig mærkeligt, for den der bestiller noget online (eller sender en gave til dig), vælger selv udleveringsstedet, men det kan være, at der som default kommer et, for jer, forkert sted op som forslag. Det er ikke noget, PostNord beslutter for jer.
    Og så kan jeg konstatere, at der er endog meget stor forskel på, hvor kompetente udleveringsstederne er. I Meny i Præstø er der totalt styr på tingene.

  6. Uffe Jerner skriver:

    @Ellen: Jeg går altid i en stor bue om PostNord, hvis det er muligt, men der er adskillige onlinebutikker, hvor PostNord er den eneste mulighed for at få leveret varen.

    Jeg er ikke i tvivl om, at der er forskel på udleveringsstederne, og hvor gode de forskellige forretninger er til at oplære deres medhjælpere, før de slipper dem løs i butikken. Det problem eksisterede ikke, da man havde rigtige posthuse, men selvfølgelig ved jeg godt, at den tid aldrig kommer tilbage.

Skriv en kommentar