#13 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen

13 december 2020 • Uffe Jerner



Mine varer passerer scanneren i supermarkedet med et bip, og kassedamen ekspederer dem videre ad transportbåndet. Jeg står for enden og lægger varerne ned i indkøbsposen, efterhånden som de ankommer. Pludselig standser båndet. Jeg løfter hovedet og kigger hen på kassedamen. Hun er ung og har et stykke tyggegummi i munden, som hun er holdt op med at tygge på. Med den ene hånd holder hun et rødkålshoved op i luften.

– Hvad er det nu, det er, det her? siger hun. Er det et hvidkål?

Under henvisning til farven oplyser jeg, at jeg bestemt mener, at der er tale om rødkål.

– O.k., siger hun, slår op i sin varefortegnelse, taster nogle tal ind på kasseapparatet og genoptager bipningen.

Kort efter går transportbåndet igen i stå. Denne gang er det et glas sorte oliven, der er skyld i afbrydelsen. Kassedamen stirrer på kasseapparatets display og læser op:

– ’Varen eksisterer ikke’. Hun ser spørgende på mig.

Jeg har ingen forklaring og trækker på skulderen.

– Så er det måske et fatamorgana, foreslår jeg.

Kassedamen får en dyb rynke i panden.

– Et HVADDD?

Kategori: . Bookmark permalink.

6 svar på #13 DEN KEDELIGE JULEKALENDER
– fragmenter af hverdagen

  1. Eric Bentzen skriver:
    13. december 2020 kl. 07.49

    Vi har alle et ansvar for at uddanne de yngre medborgere. I morgen kan du jo sætte savoykål, sølvbeder og luftspejling på dagens pensum. Men det er måske for voldsomt med tre ting?

  2. Erik Hulegaard skriver:
    13. december 2020 kl. 08.58

    Sådanne misforståelser kan muligvis afhjælpes ved benyttelse af de selvbetjente kasseslusser.

  3. Ellen skriver:
    13. december 2020 kl. 13.13

    Uhauha - men hvis hun var en kommende atomfysiker eller molekylærbiolog, sad hun vel næppe ved kassen i supermarkedet ...
    Jeg har i øvrigt tit undret mig over, hvor mange (og i mine øjne ganske almindelige) grønsager, de unge ikke kender, men det siger naturligvis mest om hjemmet de kommer fra end om den unge selv.

  4. Uffe Jerner skriver:
    13. december 2020 kl. 19.33

    @Eric Bentzen: I samtaler med yngre personer sker det oftere og oftere, at jeg i samme øjeblik som et for mig ganske almindeligt ord eller udtryk spontant passerer min læber får en mistanke om, at det nok ikke vil blive forstået af min unge samtalepartner. Ud over at minde mig om min egen astronomiske alder får det mig til at tænke på, hvor mange ord, der cirkulerer blandt den yngre generation, som til gengæld efterlader mig som et stort spørgsmålstegn.

    Og sådan har det nok altid været *suk*

  5. Uffe Jerner skriver:
    13. december 2020 kl. 19.37

    @Erik Hulegaard: Den slags anordninger bevæger jeg mig altid udenom i en stor bue i erkendelse af min egen begrænsning!

  6. Uffe Jerner skriver:
    13. december 2020 kl. 19.38

    @Ellen: Om aftenen er kasserne i den lokale Kvickly ofte bemandet eller -kvindet af studerende, så det kan sagtens tænkes, at det var en kommende atomfysiker eller molekylærbiolog, jeg blev ekspederet af.

    Bortset fra det, oplever jeg jævnligt fuldbefarne naturvidenskabsfolk have et lige så bedrøveligt forhold til sprog – ikke mindst vores eget – som jeg har til matematik og fysik, og det siger ikke så lidt ...

Skriv en kommentar